Cinder (The Lunar Chronicles #1) – Marissa Meyer

Titel: Cinder. Forfatter: Marissa Meyer. Forlag: Puffin. Udgivelsesår: 2012. Sprog: engelsk. Sider: 390.

Bagsidetekst: Cinder, a gifted mechanic in New Beijing is also a cyborg. She’s reviled by her stepmother and blamed for her stepsister’s sudden illness. But when her life becomes entwined with the handsome Prince Kai’s, she finds herself at the centre of a violent struggle between the desires of an evil queen – and a dangerous temptation.

Cinder er første bind i The Lunar Chronicles, som er en science fiction nyfortolkninger af Brødrene Grimms klassiske eventyr, Askepot.

Cinder foregår i fremtiden, i en by kaldet New Beijing, og det skal forestille jorden efter tre verdenskrige. Verden er hærget af en sygdom, som der ikke findes nogen kur på. I denne kaotiske verden møder vi hovedpersonen, Linh Cinder, som er en cyborg og mekaniker: “Cinder was the only full-service mechanic at New Beijing’s weekly market” (side 3-4).

Mit førstehåndsindtryk var, at jeg frygtede at den var for science fiction præget efter min smag, men jeg synes ikke at det var fordi det var overvældene – jo selvfølgelig er der robotter, cyborgs, osv. men jeg blev ikke skræmt af det, da jeg først kom i gang med bogen. Derimod blev jeg meget fanget af verden, og jeg synes at det var en meget interessant idé, at man har lavet en fremtidsversion af Brødrene Grimms Askepot.
Det skal dog siges, at bogen ikke var som jeg havde forventet set i forhold til eventyrgenren og Askepot. Der er selvfølgelig mange elementer fra Askepot, såsom ballet, den tabte “sko”, prinsen og det forfærdelige forhold til stedmoren og stedsøstrene, hvor Cinder dog har et godt forhold til den ene stedsøster, kaldet Peony.

Set i forhold til karaktererne, så kunne jeg godt lide Cinder, for hendes lidt drengede måde at være på, også fordi hun ofte så virkeligheden i øjnene i stedet for at drømme sig væk. Derudover var Cinder karakteren, en som jeg personligt selv kunne relatere til (ikke fordi jeg er en cyborg eller noget 😛 ), og det gjorde at jeg gennem fortællingen heppede på hende når hun skulle klare nogle problemer og følte med hende når tingene ikke altid lige gik efter planen, eksempelvis, da Peony bliver ramt af sygdommen.
MEN Cinder var ikke min yndlingskarakter, det var hendes ven og android Iko i stedet. Iko er en fantastisk karakter, fordi hun altid kommer med nogle gode kommentarer, et eksempel kunne være: “”It sounds dirty and stinky,” said Iko. “How would you know?” Said Cinder. “You don’t have scent receptors.” “I have a fantastic imagination.”” (s. 36). Iko giver mig bare et smil på læben engang imellem.

Og jeg kunne blive ved med at skrive om den bog… Så hvis du har spørgsmål eller noget du gerne vil have uddybet, så skriv endelig på min mail: rejsenilitteraturen@gmail.com.  

Alt i alt er det en bog fyldt med spænding, venskab, kærlighed og ikke mindst identitetskonflikt hos hovedkarakteren. Jeg synes, at det er tiden værd at læse den og man kommer hurtigt igennem den, fordi det ene kapitel tager det andet og pludselig, før jeg vidste af det var rejsen i New Beijing slut. Heldigvis er der en fortsætter af eventyret, kaldet Scarlet, som jeg meget gerne vil læse inde for den nærmeste fremtid, og den vil jeg naturligvis også dele min mening om.

Hvilke erfaringer har du med Marissa Meyer som forfatter, og hvad synes du om The Lunar Chronicles-serien?

Follow my blog with Bloglovin