
Harry Potter festival i Odense (2017)
Jeg vil først og fremmest gerne lige beklage, at der ikke har været så mange blogindlæg i løbet af efterårsferien, men grundet private forhold og sygdom har der ikke lige været så meget overskud til det, hvilket selvfølgelig er øv, men sådan er det – forhåbentlig bliver det bedre til næste år og fremover :o)
Jeg var til gengæld så heldig at jeg nåede at blive rask til Harry Potter festivalen som blev afholdt i Odense (den 18/10-21/10). Det er noget der forekommer hvert år, og det var arrangeret af Odense centralbibliotek. Men dette var min første gang og jeg var MEGET positiv. Jeg oplevede festivalen i lørdags (den 21/10), og det var en fornøjelse at se hvor gennemført det var. Det første jeg mødte på den anden side af banegården var en Quidditch-bane og den havde jo bare det hele – de tre ringe, tårnene med de fire huse og ikke mindst spillerne fra forskellige lande.



Det næste der mødte mig var selvfølgelig nogle genkendelige karakterer, såsom Harry Potter, Ginny Weasley og Severus Snape. Dernæst kom Professor Dumbledore, der uddelte opgaver til “de modige sjæle”, som jeg selvfølgelig med glæde ville være en del af – jeg skulle være med til at søge efter de syv horcruxes imens jeg oplevede resten af festivalen.
Dernæst fortalte Hagrid en hyggelig historie om Harrys oplevelse på Hogwarts alene i efterårsferien, hvor han selvfølgelig rodet sig ud i alt muligt. Denne fortælling blev fortalte i et kloster, hvilket gav en hyggelig stemning og det gjorde at der var plads til hekse og troldmænd i alle aldre.
Den eneste ting jeg i starten syntes var negativt ved festivalen var at de fleste ting kostede mellem 50-200 Galleoner, men da jeg fandt ud af at man kunne veksle 50 muggelpenge om til 1000 Galleoner, synes jeg det var helt fair og en fantastisk pris som alle familier har mulighed for at være med på, så deres børn også kan fortælle om en oplevelse fra efterårsferien.
Disse penge skulle jeg selvfølgelig veksle i Gringotts, hvor to nisser sad og tog imod mine muggelpenge. Jeg synes selv at det gjorde dagen helt magisk, og at jeg følte mig som en ægte heks for en dag.






Alt i alt var det en magisk dag, fyldt med magi og eventyr. En dag fyldt med både genkendelig og ukendte hekse og troldmænd i gaderne. Dementorer, der skræmte folk og børn fra vid og sans – og ikke mindst Voldemort, Bellatrix Lestrange og deres onde bande, der truede med at forhekse os.



Jeg synes det var hyggeligt, at se så mange både voksne, teenagere og børn som var klædt ud – de nød virkelig at være en del af Harry Potter universet lige så meget som jeg gjorde. Det er utroligt hvor mange generationer J.K. Rowlings fantasi har berørt.
Om aftenen var jeg inde og se Odense Symfoniorkester, der spillede Harry Potter koncert, hvor der både var god musik fra de forskellige Harry Potter film, skuespillere som løbende udspillede en historie på scenen og ikke mindst balletdansere, som alle gjorde oplevelsen meget levende og magisk.









Det er en oplevelse jeg varmt kan anbefale, og som sagt så finder den sted i efterårsferien hvert år – så hvis du selv er Harry Potter-fan eller har børn, som er tilhængere, så synes jeg virkelig, at du/I bør overveje at tage af sted!
– Jeg håber vi ses til næste år :o)
Du vil muligvis også synes om



Det Fynske Bogtræf 2020
11. februar 2020


Dewey’s readathon: første gang nogensinde
28. april 2018


En kommentar
Pingback: