Alanna (Løvindens sang #1) – Tamora Pierce

Titel: Alanna (Løvindens sang #1). Forfatter: Tamora Pierce. Forlag: Tellerup. Udgivelsesår: 2013.
Sprog: dansk. Sider: 191

Bagsidetekst: Alanna og hendes tvillingebror har store magiske evner. Men i modsætning til sin bror drømmer Alanna om at blive ridder. Forklædt som dreng bliver hun page hos kongen af Tortall. Hun sætter alt ind for at klare sig – både i den hårde træning i våbenbrug, og i mødet med den overnaturlige verden der skænker hende sværdet Lynild – men som også kræver at hun møder dæmonerne i Den Sorte By…

Alanna er den første bog i Løvindens sang-serien, som handler om Alanna der gerne vil være ridder, så hun bytter plads med sin tvillingebror, Thom. Jeg havde for at være ærlig, aldrig rigtig hørt om serien før, så jeg havde ikke rigtige nogle forventninger til den. Jeg var meget neutral indstillet da jeg gik i gang med at læse den, og jeg blev rigtig positivt overrasket – jeg kunne overhovedet ikke lægge bogen fra mig igen! Min rejse til Tortall og fortællingen om Alanna/Alan, fangede mig fuldstændig – jeg må ærligt indrømme at jeg bare måtte videre med denne serie efter jeg havde læst den første, så der vil selvfølgelig komme flere anmeldelser om Løvindens sang-serien senere.

“Alanna sprang fremad […]. Hun kastede sig ned på hans ryg og holdt ham fast. Mens hun den ene hånd vred hans arm om på ryggen, brugte hun den anden til at trække hans hoved op ved håret. “Giver du op? stønnede hun.”” (s. 68-69)

Dette er et citat fra en af de mange kampscener Alanna kommer ud for, og som du nok fornemmer er hun en viljestærk karakter, der nægter at give op. Hun er ikke typen der bare kan det hele, i stedet træner hun hårdt og arbejder for at blive bedre, hvilket jeg respekterer hende rigtig meget for. Hun er selvfølgelig en pige der udgiver sig for at være en dreng, men hun gør et helt fantastisk stykke arbejde. Selv når hun bliver banket utallige gange af en ældre dreng kaldet Ralon giver hun ikke op, og hun har æren i behold ved at hun selv vil kæmpe imod ham og hun nægter at vise sine venner at hun er svag.

“[…] Alan, det er som om du tror vi ikke vil kunne lide dig, hvis ikke du opfører dig fuldstændig som alle andre. Har du tænkt på at vi måske kan lide dig fordi du er anderledes?” (s. 97-98)

Hun kæmper selvfølgelig med tanken om at hun hele tiden vil passe ind og det er klart når hun trods alt er en pige, men som en af hendes venner siger i dette citat, så kan de lide at være ven med hende/ham fordi hun/han er anderledes og sig selv. Især det her med at hun siger hvad hun mener og er en stålfast type.
Derudover kan jeg godt lide hendes reaktioner overfor hendes krop der udvikler sig, fordi man følger hende i lidt over tre år så den kvindelig krop forandre sig – hun for bryster, og de irriterer hende fordi de bare skal forsvinde for hun skal være ridder og de er i vejen. Hun bliver også udsat for den kvindelig cyklus som hun går fuldstændig i panik over, og jeg har lidt ondt af hende, fordi hun ved oprigtigt ikke hvad det er der sker med hende udover det faktum at hun bløder, så hun skynder sig til en læge udenfor slottet, som bare griner lidt af hende. Generelt synes jeg det er fint at der er kommet de her forandringer af kroppen med i bogen, netop så man som læser lige huskes på at hun er en pige selvom hun udgiver sig for at være en dreng, og det her med at årene går i løbet af fortællingen.

Der er dog også flere karakterer som jeg kan lide gennem fortællingen, bl.a. Gergi som er slynglernes konge – han har bare en herlig måde at sige tingene på og så er han overraskende nok meget pålidelig. Derudover er der prins Jonathan og Gareth, som er nogle af de bedste venner man kunne ønske sig.

“Indtil du er fjorten, vil du være page” (s. 23)

Plotmæssigt kan jeg godt lide ideen om at man følger Alannas udvikling på slottet, hvor hun skal trænes til at blive ridder, som er bygget op omkring det her med pager, væbner og ridder, som er de forskellige statusser. Det fungerer godt at fortællingen forløber som en hverdag på en hver anden skole, hvor der er træning, undervisning, lektier og venskaber. Så man lærer alle karaktererne at kende efterhånden, og efter noget tid sker der flere og flere magiske ting, såsom Svedpesten.

Alt i alt synes jeg at det har været en fornøjelse at læse denne high fantasy fortælling, der er fyldt med humor, spænding, eventyr og venskab. Personligt ser jeg frem til den dag, hvor Alanna bliver 18 år og afslører over for alle at hun er en pige/kvinde. Derudover håber jeg på noget romantik mellem Alanna og prins Jonathan, men hvem ved :o)

Hvad synes du om Alanna karakteren? og hvilke erfaringer har du med Løvindens sang-serien? 

Follow my blog with Bloglovin