Oplevelser

Teatertruppen Vamdrup 83 – Der var engang…

I fredags (d. 10/11 2017) var jeg inde og se teaterstykket Der var engang… i Vamdrup. Stykket blev opført af den frivillige foreningen: Teatertruppen Vamdrup 83.

Jeg glædet mig meget til at se stykket, fordi jeg vidste at det var et teaterstykke, der involverede H.C. Andersen. Det skal dog lige nævnes, at det ikke var første gang jeg havde været inde og se et teaterstykke lavet af denne forening, men det jeg før har været inde og se var mere børnestykker og revy, så at komme ind og se en musical om eventyr, var anderledes.

“Der var engang… Historien om hvad fanden der egentlig skete i eventyrland”

Der var engang… er en humoristisk musical, der overordnet set er en fantastisk fortælling om H.C. Andersen, der mangler inspiration til sine nye eventyr. For at finde inspiration rejser han til Eventyrland i 3 dage, hvor der er mange kendte figurer fra både Brødrene Grimm, Lewis Carroll og et par fra H. C. Andersen og mange flere – det er figurer, som vi kender fra eventyr og litteraturen generelt. Den eneste forskel er, at figurerne ikke helt er som vi husker, og eventyrerne forløber heller ikke som i bøgerne.

IMG_0917

Dette er det overordnede plot for stykket, men der er også et andet plot, der udspiller sig så snart H. C. Andersen kommer til Eventyrland, fordi her viser det sig at Kong Konge (ja, kongen hedder konge), som er konge i Eventyrland ikke gider at være konge mere. Han har ingen tronarving, så han vil rejse Eventyrland rundt i 3 dage, for at finde sin efterfølger.

IMG_0954
IMG_0186

Det er en musical, der har moderniseret eventyrene, fordi særlig dansende og musikken er meget det som vi kender i dag, fx så forestil dig lige Askepot feje til Nik og Jays “Boing”. Derudover er der Snehvide som både har tømrermænd og mobil telefon. Skønheden er blevet til en Diva, og viser sig at være skøn udenpå, men frygtelig indvendig – især imod Tornerose, Rapunzel, Snehvide og Askepot, som er veninder. Men selvom figurerne var anderledes end jeg huskede, så var de stadig genkendelige for både børn og voksne.

Jeg kunne især godt lide Tornerose figureren, som blev spillet af en mand (se personen i blå kjole på billedet herunder…), fordi han gjorde det virkelig godt. Jeg grinede sammen med resten af publikum, det sekund han trådte ind på scenen.

IMG_0146
IMG_0162

Det samme galt for Torneroses stedmor, Dormilla (se hende der er iklædt den blomstrede kjole herunder), fordi hun figurmæssigt havde en hønehjerne, men også fordi at skuespilleren spillede fuldstændig fantastisk. Hendes ansigtsudtryk og kropssprog gjorde det svært for mig, ikke at grine.
Foruden disse to, kunne jeg også godt lide Klods Hans, som i denne version er blevet maler, og han går under navnet K. H. – han bliver spillet fantastisk og morsomt. Figureren er meget anderledes end jeg husker, fordi i næsten hver sætning siger han “baby”, og forsøger at score både til højre og venstre – jeg tror vi alle kender typen :o) Men han spilles på en morsom måde, og selvfølgelig synger en maler Humleriddernes “Malerhjerne”.

IMG_0935
IMG_0942
IMG_0172

Jeg kunne også godt lide, at selvom det hele spillede på humor, så var der stadig en del af eventyrgenren tilbage, nemlig det her med morale. Den morale jeg særligt lagde mærke til var: “Kærlighed er vigtigere end penge og berømmelse” – dette er bl.a. en af de ting Skønheden lærer. Derudover lærer H. C. Andersen også noget af sin rejse: “Skriv fra hjertet”, og den inspirerende rejse ender ud i at Den lille Havfrue bliver skrevet.

Alt i alt var det en musical, som var humoristisk, og et par sjofle jokes var der selvfølgelig også plads til. Jeg var underholdt fra start til slut, og jeg elskede den nye måde at fortolke og vise eventyrerne på, og ikke mindst rejsen sammen med H. C. Andersen. Nårhh ja, og hvis nu du undre dig, så kan jeg afsløre at H.C. Andersen faktisk får sin sorte høje hat fra Leonora i Eventyrland.

IMG_0369

Og nu er denne blog selvfølgelig ikke ment, som en reklame for dem, men Teatertruppen Vamdrup 83, er en frivillig forening, og det synes jeg er vigtigt at støtte. Så bare lige så du ved det, så søger de altid nye frivillige, og det er en forening med plads til alle. Uhh, og husk nu, at den næste forestilling de spiller er Smukke Sally, så skynd dig og være med, eller sætte kryds i kalenderen d. 14 eller 15 April i 2018.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.