The Tales of Beedle the Bard – J. K. Rowling
Titel: The Tales of Beedle the Bard. Forfatter: J. K. Rowling. Forlag: Bloomsbury (Hogwarts Biblioteket). Udgivelsesår: 2008. Sprog: engelsk. Sider: 105
Jeg vil lige komme med en kort bemærkning om bogen, inden jeg går i gang med selve boganmeldelsen. Oprindeligt var det slet ikke meningen, at bogen skulle udgives. I første omgang håndskrev Rowling seks specialeksemplarer til folk, der havde været med i Harry Potter-processen, og et syvende eksemplar blev sat på auktion og solgt for næsten to millioner engelske pund til Amazon.com. Alle pengene gik til “Children’s High Level Group” (CHLG) – en velgørende organisation stiftet af bl.a. J.K. Rowling. Men skuffelsen hos verdens Harry Potter fans var så stor, at den alligevel blev udgivet og nu kan den nydes af alle. Nu hvor dette er på plads, kan jeg gå i gang med boganmeldelsen :o)
“[…] we meet heroes and heroines who can perform magic themselves, and yet find it just as hard to solve their problems […]” (s. xii)
The Tales of Beedle the Bard er en samling eventyr, der er skrevet som godnathistorier for unge hekse og troldmænd verden over. På mange måder kan man sige, at det er magikerverdens udgave af mugglernes eventyr af H. C. Andersen og Brødrene Grimm.
Bogen indeholder fem eventyr: “The wizard and the hopping pot”, som handler om en troldmand, der straffes fordi han nægter at hjælpe byens beboere. “The fountain of fair fortune”, som hovedsageligt handler om at vi selv er kilden til et lykkeligt liv, frem for noget vand. “The warlock’s hairy heart”, som handler om en troldmand, der nægter at forelske sig, og det har konsekvenser. “Babbitty Rabitty and her cackling stump”, som handler om at den kloge narrer den mindre kloge. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig eventyret “The tale of the three brothers”.
Hvis du synes titlen eller det femte eventyr, “” , virker bekendt, så er det nok fordi du har læst eller set Harry Potter og dødsregalierne – her bliver bogen overladt til Hermione Granger af Albus Dumbledore, fordi eventyrbogen indeholder vigtige oplysninger, der er afgørende i kampen mod Lord Voldemorts Horcruxer.
Efter hvert af eventyrerne er der nogle kommentarer fra Albus Dumbledore, som giver lidt ekstra information om eventyrerne. Jeg syntes, at det var rigtig hyggeligt og lærerigt, fordi jeg het sikkert lærte meget mere om troldmandsverden, end jeg vidste i forvejen. Ved kommentarerne fortælles, der om forskellige kritikere der gennem tiden har ment at eventyrerne ikke var passende for deres børn – dette ses bl.a. ved at kritikerne mener at magikere og muggler ikke bør danne par, og her elsker jeg at Dumbledores modargument er at ingen kan være 100% renblodet. Derudover kan man tydeligt fornemme, at Dumbledores generelle holdning til kritikerne er at de er for snæversynet og det var lidt morsomt at læse.
“So-called pure-blood families maintain their alleged purity by disowning, banishing or lying about Muggles or Muggle-borns on their family trees.” (s. 40-41)
Overordnet set er det en blanding af morsomme, uhyggelige og ikke mindst vise eventyr, som alle er præget af, at det gode altid vinder, og af at ydmyghed eller venlighed er det man kommer længst med i livet. Med dette mener jeg at man sagtens kan se at det er eventyrgenren, som præger denne bog. For ligesom mugglernes kendte eventyr, så er der altid en morale eller et budskab man får med sig efter at have læst en fortælling. Disse eventyr er med til at lærer hekse og troldmænd om de magiske love, såsom at man ikke kan bringe de døde til live. Eksempelvis lærer troldmanden i “The warlock’s hairy heart” læseren, at det er godt at føle, også selvom det til tider kan gøre ondt. Andre budskaber er: vær god ved din nabo, og døden er naturlig. Selvfølgelig fornemmes der paralleller til mugglernes eventyr, som formidler lignende buskaber, men her findes fem eventyr som er gode til højtlæsning til yngre Harry Potter fans.
“Tamper with the deepest mysteries – the source of life, the essence of self – only if prepared of consequences of the most extreme and dangerous kind.” (s. 59)
Jeg kunne rigtig godt lide denne bog, og jeg må nok ærligt indrømme at jeg ikke kun læste den én gang :o). Jeg læste den hurtigt, hvilket selvfølgelig skyldes at bogen er lille og der er ikke så mange sider, men også fordi jeg syntes at det var en virkelig hyggelig og magisk bog.
Jeg syntes bogen var rigtig fint skrevet, men det var ikke ligefrem fordi den var spækket med plot, fantastiske karakterer og en spænding, i stedet er det en hyggelig lille bog, som jeg helt sikkert vil foreslå andre, men dette giver delvist begrundelsen for min 4-stjernet vurdering.
Alt i alt, så synes jeg at ved at læse “The Tales of Beedle the Bard”, at jeg har lært noget ny om J. K. Rowlings troldmandsunivers. Jeg synes dog, at den på mange måder kræver at man kender til Harry Potter universet – især hvis man skal forstå Dumbledores kommentarer, og de mange referencer til “Fantastic Beasts and Where to Find Them” (som jeg ser frem til at få læst). Men hvis man kun læser eventyrerne så kan man sagtens nyde dem uden at kende til Harry Potter eller troldmandsuniverset generelt. Jeg er helt sikker på, at budskaberne vil lærer børn verden over, om at agerer på en god måde overfor andre og i livet generelt.
En kommentar
Pingback: