The ice dragon – George R. R. Martin
Titel: The ice dragon. Forfatter: George R. R. Martin. Forlag: Starscape. Udgivelsesår: 2006. Sprog: engelsk. Sider: 107
Bagsidetekst: The ice dragon was a creature of legend and fear, but Adara was not afraid. For Adara was a winter child, born during the worst freeze that anyone could remember. When fiery dragons from the North swooped down upon the peaceful farm that was Adara’s home, only a winter child – and the ice dragon who loved her – could save her world from destruction.
The ice dragon er en sød og fantasifuld børnebog, som jeg i første omgang havde set som en god bog at starte med inden jeg gik ind i de mange julebøger, som jeg har planer om. Den var også ganske god at starte ud med, fordi den netop har lidt jul over sig, angående kulde og frost – Adaras kropstemperatur er lavere end alle andres. Det her med at kulden var en stor del af hende, fik mig til at tænke på H. C. Andersens Snedronningen. I den fortællingen er Kay dog ikke født kold, men bliver kølig i sindet, på grund af spejlstykket han får i øjet.
Den anden grund til at jeg gerne ville læse den var, at der er en drage med og jeg elsker drager som fantasy væsen.
Den tredje grund er at George R. R. Martin også er forfatter til Game of Thrones bogserien.
“It was a sign of a long and bitter winter when ice dragons were abroad in the land” (s. 31)
Overordnet er bogen meget letlæselig og sproget er lige til, så jeg er sikker på at den danske udgave af den sagtens kan bruges som en højtlæsningsbog. Derudover er jeg sikker på, at man kan øve sine engelske færdigheder ved at læse denne søde fortælling. Jeg synes dog som voksen, at den er lidt for enkel – jeg kan ellers godt lide børnebøger, men denne bog bliver en anelse for lige til. Jeg synes næsten ikke engang jeg kun kan kalde den en børnebog, men også for et eventyr, fordi den er kort og der ligger vigtige temaer gemt i den. Jeg vil mene, at den omhandler familie, kærlighed og børns udvikling.
Derudover udvikler Adara karakteren sig gennem bogen, og det synes jeg kun er en positiv ting.
Alt i alt syntes jeg, at det var en sød fortællingen, men jeg manglede at isdragen fik mere karakter, og at fortællingen generelt for let, der mangler dybde.
Jeg synes, at en børnebog ikke bør blive for letlæselig, fordi forfatteren er bange for at børnene ikke vil forstår det der sker eller står. I stedet bør man skrive børnebøger, der appellerer til børn, men som samtidig også kan læses af unge og voksne, der har lyst til at kaste sig over den genre.
Synes du at isdragen som figur var meget med i fortællingen? Det er jo trods alt bogens titel.
En kommentar
Pingback: