
Pyrus i alletiders eventyr – Martin Miehe-Renard
Bogen:
Titel: Pyrus i alletiders eventyr. Forfatter: Martin Miehe-Renard. Forlag: Egmont Litas. Udgivelsesår: 2000. Sprog: dansk. Sider: 48.
Filmen:
Titel: Pyrus i alletiders eventyr. Instruktør: Martin Miehe-Renard. Produceret: 2000. Spilletid: 10t. 27min.
Jeg har altid holdt meget af Pyrus, og jeg husker især denne julekalender fra da jeg var barn. Jeg synes dog, at det stadig er hyggeligt at se dem selvom jeg er blevet ældre. Så grundet dette, undrer du dig sikkert over, at jeg så har givet den en så lav bedømmelse. Hovedsageligt skyldes dette bogen, da jeg synes der var for mange mangler set i forhold til filmen. Jeg ved godt, at det er noget man som bogelsker nok ikke rigtig må mene, men jeg synes faktisk at det var hyggeligere og se filmen end at læse bogen. Dette var der flere grunde til.
Overordnet set, så blev jeg skuffet allerede da jeg åbnede bogen, og fandt ud af at den ikke var delt ind i 24 afsnit ligesom filmen var. I stedet var bogen delt ind i 13 kapitler, som havde eventyroverskrifter, såsom Hans og Grethe. Så bogen kunne ikke bruges som julekalender læsning i løbet af decembers 24 dage, som jeg ellers havde regnet med Dette gjorde, at jeg allerede følte der manglede noget jul og stemning over den, samt en følelse af at der manglede nogle rejer og eventyr, fordi i filmen rejser de jo i hvert af de 24 afsnit. Til min skuffelse, da jeg havde læst den færdig viste det sig også at det kun er cirka halvdelen af de eventyr Pyrus og vennerne rejser ind i, der er med i bogen. Det var dog nogle af de mere kendte eventyr, der var i bogen, såsom Alice i eventyrland og Nattergalen, men jeg følte bare at det var forkert at fjerne en stor del af det, der sker i filmen.
Denne fjernelse af eventyrene gjorde også at forløbet i bogen på nogle punkter blev usammenhængende, og det virkede som om der manglede noget mere fortælling foruden eventyrene de rejser ind i. Særligt dialogen var også til tider problematisk sat op, og nogle af sætningerne virkede indskudte. Dette gjorde, at jeg synes man skal kende til Pyrus og handlingen før nogle af tingene egentlig giver mening. Denne oplevelse havde jeg ikke i filmen.
Alt i alt, så blev jeg meget skuffet over bogen og dens indhold. For når jeg læser en bog, hvor der også findes en film til, så forventer jeg oftest, at der er dybere forklaringer på nogle ting eller hændelser i bogen frem for filmen. Dette viste sig, at være en omvendt oplevelse.
Det kan dog være, at det er fordi jeg har anskaffet mig en dårlig udgave af bogen – Hvad var din oplevelse af bogen?



Peters jul - Johan Krohn
Du vil muligvis også synes om



Lad den rette komme ind – John Ajvide Lindqvist
16. oktober 2017


When Marnie Was There
29. april 2020


En kommentar
Pingback: