Boganmeldelse,  Dansk fantasy

Varulvens forbandelse (Ulfhedin-sagaen #2) – Mette Sejrbo

Titel: Varulvens forbandelse. Forfatter: Mette Sejrbo. Forlag: DreamLitt. Udgivelsesår: 2018. Sprog: dansk. Sider: 579.

Bagsidetekst: Emilie må sande, at hendes værste frygt er blevet til virkelighed, præcis som runerne spåede. Vølverne kastes ud i en dramatisk jagt på den mand, hun lukkede ind i sit hjerte. Men kan Emilie gøre, hvad kaldet kræver af hende? Kan hun dræbe ham, når de står ansigt til ansigt? Samtidig kæmper Jonas en indædt kamp om sin egen krop. Ulven lokker med et ukompliceret liv uden smerte og skyldfølelse, mens hans menneskelige side nægter at glemme kvinden, han elsker. Vred og desperat følger han et spor, der måske kan ophæve forbandelsen og sætte hans familie fri. Men ikke alt er sort og hvidt, og mens vølvernes jagt på varulvene spidser til, sniger den mørke sig tættere på sin udvalgte pige end nogensinde før.

Udklip5

Varulvens forbandelse er anden bog i Ulfhedin-sagaen, og dermed en fortsætter til Heksens kald, som jeg blev meget glad for. Derfor ville jeg gerne fortsætte med at læse serien. Hvis du vil læse min anmeldelse af Heksens kald, kan du klikke her. I første bog, blev jeg introduceret til karakteren Emilie og hendes udvikling fra almindelig gymnasiepige til heks, også kaldet for vølve. I løbet af fortællingen blev hun mere og mere forelsket i hendes klassekammerat Jonas, som fandt ud af, at han og hans familie er varulve. Derudover møder Emilie natklubejeren Sebastian, som hun også bliver tiltrukket af. Første bog slutter med, at Emilies bedste veninde, Marie, bliver slået ihjel.
Det er især dette mord, og Emilies forhold til Jonas og Sebastian, der bliver hovedfokus i anden bog. Problemet er, at Emilie er en vølve, og deres mission er at udslette varulvene, så derved kommer der forskellige konflikter mellem Emilie og Jonas, og pludselig skal Emilie glemme kærligheden og jagte den mand hun elsker.
Det er et helt fantastisk plot, og jeg blev endnu engang opslugt af den fortælling, som Mette Sejrbo har formået at strikke sammen. Jeg synes dog fortællingen i anden bog, er blevet meget mere nervepirrende og spændene siden første bog.

I første bind var der især fokus på Emilie og hendes heksekald, hvor der i dette bind er mere fokus på Jonas og hans families forbandelse, som er deres ulfhedin form også kaldet for varulv. Ulfhedin-sagaen er en triologi, og senere i år vil der ifølge Mette Sejrbo selv blive udgivet en tredje bog i serien kaldet Vampyrens pagt, og her vil fokusset blive lagt på ham der kendes som ”den mørke” og vampyrernes verden. Dette er endnu en interessant ting ved anden bog, fordi det bliver her afsløret, hvem “den mørke” er. Jeg vil selvfølgelig ikke fortælle, hvem det er her på bloggen, fordi jeg synes selv du skal læse bogen og finde ud af det, men jeg kan afsløre, at jeg på nogle punkter havde gennemskuet det og så alligevel ikke. Jeg elsker når der forekommer den slags twist, som jeg ikke 100% havde regnet ud i forvejen. Gør du ikke også det?

Jeg glæder mig meget til at læse videre på serien, fordi jeg er helt vild med den måde, som Mette Sejrbo skriver på. For at være ærlig, ville jeg ønske, at jeg kunne skrive på samme måde, og derved få mine læsere til at blive fuldstændig opslugt af fortællingen, og lade dem føle, at de nærmest er en del af den. Sådan har jeg det, når jeg læser Ulfhedin-serien. Det er en tyk bog, men jeg har bare så svært ved at lægge den fra mig, fordi jeg nærmest bliver suget ind i bogens fortælling.

Alt i alt kan jeg kun anbefale dig at læse denne fantasi-serie for voksne. Det er hovedsageligt en serie for kvinder fra omkring 17 års alderen og op efter, grundet de voldsomme scener med mord og sex, men jeg synes også, at plottet og selve fortællingen har mere at byde på. Mette Sejrbo formår på en eller anden måde at skabe ét hovedplot, der er flettet sammen med mange andre plot, men hun får det til at fungere, og det bliver ikke uoverskueligt eller forvirrende.

Grundet dette vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Mette Sejrbo for at have skrevet sådan nogle fantastiske bøger 🙂

Har du haft den samme oplevelse af Ulfhedin-sagaen?

Follow my blog with Bloglovin

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.