Boganmeldelse

Intergalaktisk eventyr (Rummets Detektiver #2) – Søren & Morten Ellemose

Titel: Intergalaktisk eventyr. Forfatter(e): Søren & Morten Ellemose. Forlag: Forlaget Facet. 
Udgivelsesår: 2015. Sprog: dansk. Sider: 202.

Bagsidetekst: Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er tilbage i 7. klasse på Tvegaardskolen. De er trætte, fortumlede og usikre på om deres oplevelser med hidsige robotter, blodtørstige Daggerrotter og rumrejsende væsener har været virkelighed eller mareridt. Midt i morgensamlingen dukker tvillingerne Robert og Tammie fra fremtiden atter op, skarpt forfulgt ad en rasende Timecop.
Xander har fået fingre i en magisk Tidsbog, som måske kan hjælpe de seks venner på flugt, mens tiden ubønhørligt tæller ned til dommedag. Det bliver en hæsblæsende kamp mod uret, mens universets to bedste dusørjægere, Lord Greywood og Blade Bloodstorm, er lige i hælene på dem og alletiders største tidsrejsende, den nuttede, men farlige SaSaXavir.

Intergalaktisk eventyr er anden bog i serien Rummets Detektiver og er efterfølgeren til Tidsmaskinen, som du kan læse en anmeldelse af her.

Efter at jeg havde læst den første bog i serien, var jeg meget spændt på, hvad karakterne nu ville komme ud for i denne bog. Især på grund af den interessante slutning der er i første bog.
Generelt kunne jeg godt lide anden bog i serien, på grund af det hurtige tempo og det virkede som om der var mere handling og action end der var i første bog, men det skyldes nok også, at verden var bygget op og karakterne var genkendelige fra første bog.

Til trods for, at jeg synes, denne bog havde mere handling og tempo, så har jeg valgt at give den 3 stjerner ligesom bind 1. Dette skyldes, at jeg nok havde for høje forventninger til anden bog, og jeg havde forestillet mig, at der ville ske mere, end det der gjorde. Jeg synes, at bogens indehold er godt, på grund af action scenerne, som virkelig fungerede godt, og det fik mig som læser til ikke at kunne lægge bogen fra mig igen. Der var dog også nogle passager i bogen, hvor jeg blev nødt til at kæmpe mig lidt igennem, fordi fortællingen mindede meget om den i første bog – dette skyldes, at vi fra de første sider finder ud af, at karakterne tror, de har drømt om det, der var sket i bind 1, så derfor oplever de nærmest noget alla det samme igen, fordi de skal indse, at det ikke var en drøm, men noget der virkelig skete for dem. Dette fungerer godt, og det overraskede mig, men jeg blev også lidt skuffet fordi, jeg havde håbet på, at det, der skete i slutningen af denne bog, var det jeg ville komme til at opleve gennem hele bogen. Så på nogle punkter manglede jeg, at der skete noget nyt, fordi jeg følte lidt at jeg læste i cirkler.

Jeg kunne dog godt lide, at der kom mere baggrundshistorie om karakterne, da man fik mere at vide om især Georges levevis og familie problemer, fordi det manglede jeg lidt i første bog. Derudover så elsker jeg de sammenligninger og beskrivelser, der kommer i bogen. Jeg kunne i hvert fald ikke lade vær med at smågrine lidt over denne:

“Faktisk var omridset af eksplosionen cirkelrundt. Som om en grådig Packman havde forvildet sig ud af sit klassiske arkadespil og taget en bid af scenen […]”
(s. 42)

Alt i alt synes jeg, at bogen har været en god læseoplevelse, og jeg glæder mig til at læse den tredje og sidste bog i serien. Serien kan især anbefales for dem, der er 11+, som godt kan lide sci-fi.

Havde du en anderledes oplevelse af denne bog?

  • Tak til Forfatterne Søren & Morten Ellemose for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.