Inkarnation (Mestenes #1) – Pernille L. Stenby

Titel: Inkarnation. Forfatter: Pernille L. Stenby. Forlag: Ulven og Uglen. 
Udgivelsesår: 2018. Sprog: dansk. Sider: 429.

Bagsidetekst:
Jeg er … levende.
Det er det, der er galt. Det er det, der er sket. Jeg er levende. Jeg bryder mig ikke om følelsen af blodet i mine årer, men jeg kan lide lyden af mit åndedræt. Der er en ro over den lyd. På samme tid gør den mig bange.
Der er kun tågen og Hans stemme indtil et lys vækker Mestenes til live. Men kroppen er fremmed, og dens minder vil ikke give slip.

Inkarnation er Pernille L. Stenbys debutroman, og den første bog i Mestenes-serien. Da jeg var færdig med at læse den, sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg aldrig har læst noget lignende. Jeg synes, at det er en meget unik bog, med en meget anderledes fortælling, men jeg kunne virkelig godt lide den.

“Jeg er en han. Du er en hun. Det er meget vigtigt, at du husker forskellen på piger og drenge, hvis du vil passe ind” (s. 66)

Mit første indtryk af bogen var, at den virkede forvirrende og dystopisk. Det dystopiske skyldes, at bogen handler om en generation af unge, som går på skolen Roevel akademi, og de tegner samfundsbilledet meget negativt. Det er især Axten karakteren, som ikke synes om samfundet og forholdet mellem de fire grupper af elever, der er på skolen: omstillere, skelsættere, betvingere og kontrollører. De fire grupper diskriminerer hinanden og har fordomme om, hvordan de forskellige parter er.
På mange måder kan jeg godt følge Axtens syn på samfundet, fordi det er ikke ligefrem et univers, som jeg gerne vil rejse til og blive permanent. Til gengæld så tror jeg, at fordommene mellem de fire grupper er Pernille L. Stenbys måde at kritisere vores eget samfund og en elegant måde at fremhæve LQBTQ-elementerne, som også pointere tematikken omkring homoseksualitet og kønsidentitet.

”Jeg ved ikke, hvor længe jeg har vandret igennem den tykke dis, Den smyger sig om omridset af mine bare ben; der er kun mørke under mine fødder, og lige meget hvor langt jeg går, fører det mig ikke nogen steder” (s. 7)

Foruden det dystopiske og tematiske, så følte jeg, at fortællingen var forvirrende fra første kapitel. Dette skyldes, at hovedkarakteren, kaldet Mes, vågner op i en krop (ikke hendes/hans egen) i et lighus og på en seddel om kroppens fod står der ”Mestenes”. Det vil sige, at hovedkarakteren ikke engang aner hvem eller hvad han/hun er, og derfor ved vi som læser lige så lidt som den forvirrede og bange hovedkarakter.
Jeg ved, at der er andre læsere som har følt, at denne forvirring og mangel på viden var frustrerende og de opgav derfor at læse videre. Personligt havde jeg det modsat, fordi ja jeg manglede svar på mange spørgsmål, men det var fordi hovedkarakteren ikke vidste noget, og det er gennem hendes synsvinkel, at læseren oplever verdenen. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at læse videre, fordi jeg bare måtte få svar på, hvem den her karakter var, samt hvilket univers og krop den vågnede op til. Min nysgerrighed og trang til svar, var det der drev læsningen og fortællingen frem af.
Jeg synes derfor ikke, at læsere bør lade sig skræmme, men i stedet lade sig påvirke. Jeg synes kun, at det er fantastisk, at man som læser ved lige så meget som hovedkarakeren selv. Dette psykologiske aspekt synes jeg er en af romanens styrker, og det er med til at gøre læseoplevelsen meget anderledes, men for mit vedkommende er det kun på en positiv måde.

Foruden Mes så møder man også karaktererne Axten og Mite. Personligt synes jeg, at karaktererne er levende, spækket med personlighed og fyldt med holdninger. Jeg kunne især godt lige Axten, fordi han ikke var bange for at fortælle sine meninger, vise sine følelser og fordi han når til et meget interessant identitetskonflikt punkt senere i bogen. Derudover så kan jeg også lide den kønslige udvikling, der forekommer for Mes, men dette synes jeg, at du selv skal læse om 😉

Generelt synes jeg, at det var en helt fantastisk fantasyroman, men der er også én ting som jeg ikke bryder mig om ved den. Handlingen foregår på ca. en dag, og der sker rigtig meget set i forhold til det tidsrum. Det virker utroværdigt, at der kan ske så meget på så kort tid, og det får især slutningen og romancen til at virke forhastet.

Når det så er sagt, så synes jeg, at bogen slutter meget spændende og med mange gode twist, som jeg ikke havde set komme. Jeg ville ønske, at jeg kunne læse næste bog i serien allerede nu. Der er mange ting, som jeg håber på, at jeg får svar på i fortsættelsen. Så kære Pernille L. Stenby skynd dig at skrive og udgive Mestenes 2, så jeg kan læse videre på din fantastiske fantasy-serie.
Hvis du ikke har læst den endnu, så kan jeg kun varmt anbefale den.

• Tak til forlaget Ulven og Uglen, samt forfatter Pernille L. Stenby for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin