Teatertruppen Vamdrup 83 – En julenats eventyr

Som nogle af jer måske har set på min Instagram eller Facebook profil, så var jeg i weekenden (d. 17. og 18. november) inde at se juleforestillingen ”En julenats eventyr”, som er en oversat og lidt anderledes udgave af Charles Dickens klassiker ”A Christmas Carol”.

Jeg er personligt meget glad for ”A Christmas Carol”, så derfor havde jeg store forventninger til forestillingen. Jeg var især spændt på, om den var meget anderledes end originalen, og på hvilken måde den var anderledes. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at til trods for, at mine forventninger var høje, så skuffede Teatertruppen Vamdrup 83 overhovedet ikke.

Generelt var plottet/handlingen meget den samme som i Dickens originale værk, men der var dog alligevel nogle twist. Derudover så synes jeg også, at der blev taget mange af de samme budskaber op, selvom det var blevet mere moderniseret. Dette kunne jeg rigtig godt lide, fordi jeg synes, at ”A Christmas Carol” er en fortælling, som man kan lære noget af uanset tid og alder.

Da forestillingen gik i gang blev jeg lidt skuffet, fordi jeg fandt ud af, at Mr. Scrooge blev kaldet for Hr. Hammershøj (som er ham på billedet herover), og jeg ved selvfølgelig godt, at den slags ændrer sig på grund af oversættelsen. Efterhånden som forestilling fortsatte, kunne jeg dog godt se ligheden mellem de to karakterer, da han stadig var en stor julehader, der var pengegrisk ligesom i Dickens version.
Jeg var meget imponeret over Mark M. Skovdal, som spillede Hr. Hammershøj, fordi han gjorde det helt fantastisk. Jeg var på ingen måde i tvivl om, at han var Dickens’ Ebenezer Scrooge. Foruden dette, så var jeg også imponeret over hans skuespil, fordi jeg i andre teaterstykker, såsom Der var engang…, har set ham spille en meget komisk karakter, men i denne skulle han være mere alvorlig, og det klarede han utrolig godt. Der var dog scener, hvor det komiske spillede ind, og det fungerede rigtig godt.

Ligesom i Charles Dickens klassiker bliver Hr. Hammershøj mødt af hans tidligere partner, Benjamin Gotfred, der er et genfærd, som advarer ham om at blive som ham, og han fortæller om de 3 ånder, der vil tage ham med ud på en rejse i løbet af natten.

Den første ånd, der kom, var ånden fra julen der var, også kaldet fortidens juleånd (som er pigen i den røde kjole på billedet herunder). Hun sprudlede af glæde, og jeg var ikke i tvivl om, at hun nærmest var Hr. Hammershøjs modsætning, fordi han var julehaderen, og hun var juleglæden selv. Det var et fedt twist, at hun kunne bruge magi til at få den stædig Hr. Hammershøj med tilbage til hans fortid, for det var humoristisk og meget anderledes, men det passede meget godt på karakteren. For eksempel det her med, at rejsen til fortiden var meget hård for Hr. Hammershøj, da han havde brug for en julebrækpose – jeg kunne ikke lade vær med at grine. Fortidens juleånd efterlignede også Hr. Hammershøj, hvilket var sjovt og opløftende.

I Hr. Hammershøjs fortid vises det, at han trods modstand i skolen (mobning) og derhjemme (faren var alkoholiker), så havde han stadig juleglæden. Et af de store lyspunkter i hans barndom var hans søster, Stella, som sang utrolig smukt. Dette er på mange måder en lærerig rejse, for både Hr. Hammershøj og tilskuerne, da den viser, at livet er fyldt med både negative og positive oplevelser, men de positive bør vægtes højest og værdsættes mere, fordi på den måde bevarer man glæden.

Den næste ånd han møder er nutidens juleånd, eller julen der er, og i dette stykke er det fortidens juleånds storesøster, der er knap så glad og energisk. Ved dette møde har Hr. Hammershøj karakteren udviklet sig lidt, fordi han vil helst ikke tvinges med magi igen, så i stedet følger han frivilligt med, men han understreger, at det er under protest. Ånden understreger dog også, at hans udvikling ikke er fuldendt, da hun siger: ”Vi har meget lang vej igen, kan jeg se”.

Ånden tager ham med hjem til nevøen, hvor der igen vises et budskab om, at julen er familiernes tid. Derudover tages han hjem til hans assistent, og her finder han ud af, at hendes barn, Tim, har kræft. Dette er mere moderne, og før åndernes besøg havde der været nogle rundt og samlet ind til bekæmpelsen af netop denne sygdom, men selvfølgelig var Hr. Hammershøj for nærig til at give et bidrag. Dermed blev der skabt en fin rød tråd igennem fortællingen.

Den tredje og sidste ånd var fremtidens jul, som var kutteklædt, og den sagde ikke et ord, ligesom i Charles Dickens fortælling. I fremtiden festes der over Hr. Hammershøjs død, og denne morbide og dystre stemning var noget, som jeg tydeligt kunne genkende fra Dickens mange værker.

Alt i alt så synes jeg, at der var mange humoristiske og moderne elementer, som gjorde stykket anderledes, men de viste også, at Charles Dickens værker og budskaber stadig gælder den dag i dag. Foruden dette så synes jeg også, det var hyggeligt, at det var en musical version, hvor der var inddraget mange kendte julesange, såsom Rissengrødssangen fra Nissebanden.

Jeg synes, at det var et gennemført teaterstykke, og jeg tager hatten af for Teatertruppen Vamdrup 83 for det – det var en helt fantastisk oplevelse!

Så er der kun tilbage at sige glædelig jul og husk at lade juleånden sprede sig 🙂

Follow my blog with Bloglovin