Teatertruppen Vamdrup 83 – Inderst Inde

I weekenden var jeg inde og se ungdomsforestillingen Inderst Inde opført af det frivillige amatørteater Teatertruppen Vamdrup 83, som var en anderledes og skæv forestilling, hvor jeg oplevede, hvad der sker inde i hjernen på en teenager pige, og det viser sig overraskende nok, at teenagere kan tænke på andet end pizza, Facebook, Snapchat og Netflix, men dette tænker de dog stadig på, og endda imens de sidder til undervisning! 😉

Inde i den 14-årige pige Evas krop sker der lidt af hvert, hun oplever blandt andet sin første forelskelse, hvilket forvirrer det inderste, fordi cellerne tror, at kroppen er syg, og sådan kan forelskelsen godt føles som, fordi hjertet banker, man har ingen appetit og man kan få lidt svedige håndflader. Foruden dette så reagerer kroppen også på tegnene for puberteten, hvilket især blev understreget ved sangen “I’m Not a Girl, Not Yet a Woman”.
Der sker mange ting inde i en teenagers indre, og i denne teaterforestilling er det en forandring som hjernens bestyrer, Abbie, ikke ønsker skal være til stede i kroppen. Som publikum kommer man ud på en rejse, hvor man er til stormøde i Amygdala, til fest i Hypofysen, en lille tur nede i det Fortrængte, i karantæne i Blindtarmen og meget meget mere.

Forestillingen var for mig en skæv og sjov oplevelse. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, da jeg ikke har hørt om forestillingen før, og det eneste jeg kunne tænke på, da jeg hørte navnet var Disney Pixar filmen med det samme navn 🙂

Ligesom filmen var det et teaterstykke, der satte fokus på nogle vigtige temaer og budskaber for unge, såsom en forklaring af, hvad det egentlig er, der sker i kroppen under puberteten og forelskelsen, hvilket jeg personligt selv godt kunne have brugt i mine teenageår.

Alle skuespillere var unge, og jeg kunne tydeligt mærke, at de alle levede sig ind i skuespillerkunsten med liv og sjæl. Jeg kunne især godt lide karaktererne Ogge og Nogge (som ses på billedet herunder til venstre), som bestyrede det Fortrængte, de var nogle vidunderlige og skæve karakterer, som jeg sent vil glemme.

Alt i alt var det et læreridt, sjovt og skævt stykke, der havde en fin rød tråd igennem. Der var dog nogle sange, som jeg synes blev lidt for lange, men det er en smagssag, og jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at alle skuespillerne gav alt det, de havde i sig.

Follow my blog with Bloglovin