
Bloggen er rykket ud på Amfiscenen
Hvis du har fulgt mig på Instagram, så ved du, at bloggen og jeg midlertidigt er rykket ud på Amfiscenen i Kolding. Ikke direkte flyttet herud, men jeg bruger så meget tid herude, at det nærmest føles sådan.
Og hvorfor er jeg nu det? – Jo, det har jeg, fordi jeg er frivillig ved Dronning Dorothea Teatret, hvor jeg er med i teknik holdet, som hovedsageligt står for lys og lyd til forestillingen. Vi er mere eller mindre alle sammen frivillige, og det sluger naturligvis en del tid.
Dronning Dorothea Teatret opfører hvert år et sommerspil, som foregår på friluftscenen, også kaldet Amfiscenen i Kolding. I år skal vi spille “Vi Maler Byen Rød”, som har præmiere d. 25. juli. Vi spiller frem til d. 10. august. Som det ses på billedet øves der en del, og skuespillerne er klar til dans, sang og fest. Det er teknikerne naturligvis også, da vi er i gang med at få styr på musik, sange og en masse dejligt lys, der kan male scenen mere end bare rød.
Min tid herude skyldes også, at der har været lidt ro på bloggen. Jeg arbejder dog på det, og vil gerne have skrevet nogle af de boganmeldelser, som jeg har lovet jer.



Min sommerlæsning 2019



Fantasyfestivalen 2019
Du vil muligvis også synes om



Teatertruppen Vamdrup 83 – En julenats eventyr
22. november 2018


Teatertruppen Vamdrup 83 – Der var engang…
13. november 2017

