
Et nyt år, er lig med nyt på bloggen
Godt nytår! – Nu er vi kommet ind i 2020, hvilket betyder, at det er et nyt år, og jeg har nogle nye planer for bloggen. I løbet af året vil der ske nogle ændringer på bloggen, set i forhold til dens udseende og dets logo. Selvom der sker disse ændringer, så vil det stadig være mig, der har med bloggen at gøre, og der vil stadig være fokus på litteratur, film, teater, events osv.
Derudover har jeg længe gået med følelsen af, at jeg gerne vil have lidt luft fra anmeldereksemplarerne, så det ikke føles som tvanglæsning, og at jeg kan komme til at nyde det noget mere. Derfor har jeg i 2020 tænkt mig, at jeg gerne vil skifte mellem at læse anmeldereksemplar og have et andet tema/fokus i andre måneder:
- Januar – anmeldereksemplar
- Februar – dystopi
- Marts – anmeldereksemplar
- April – Studio Ghibli film (bøgerne bag filmene)
- Maj – Anmeldereksemplar
- Juni – magi
- Juli – anmeldereksemplar
- August – eventyr (de forskellige versioner)
- September – anmeldereksemplar
- Oktober – Drager
- November – anmeldereksemplar
- December – julebøger
Der kan naturligvis ske ændringer, overlap osv. i løbet af året. Derudover kan der også løbende komme nogle blogindlæg om teater eller anmeldelser af bøger fra den nye bogklub, som jeg er blevet en del af.
De forskellige måneders tema/fokus er dog noget, som jeg vil prøve at holde fast i.
Du må naturligvis gerne være med, hvis du har lyst og/eller skrive en kommentar herunder med forslag til litteratur og/eller andre temaer ?
Du vil muligvis også synes om



Måneden der gik – Maj
1. juni 2020


Min sommerlæsning 2019
30. juni 2019

