Boganmeldelse,  Dystopi

Scythe (Arc of a Scythe #1) – Neal Shusterman

Titel: Scythe. Forfatter: Neal Shusterman.
Forlag: Simon & Schuster Books. Udgivelsesår: 2016. Sprog: engelsk. Sider: 448.

Bagsidetekst: A world with no hunger, no disease, no war, no misery: Humanity has conquered all those things and has even conquered death. Now Scythes are the only ones who can end life – and they are commanded to do so in order to keep the size of the population under control.

Citra and Rowan are chosen to apprentice to a scythe – a role that neither wants. These teens must master the “art” of taking life, knowing that the consequence of failure could mean losing their own.

Scythe er første bog i Neal Shustermans triologi Arc of a Scythe.

Det er en fortælling, der foregår i en utopisk verden, hvor menneskeheden har overvundet alderdom, sygdomme og døden selv. Nu kalder jeg det en utopisk verden, fordi det lyder som et helt fantastisk godt sted, men som fortællingen skrider frem, så finder man hurtigt ud af, at det er mere et mareridt end en drøm. Det vil sige, at det er en dystopisk verden. Fordi nu hvor menneskeheden ikke længere dør af naturlige årsager, såsom alderdom, men bliver ved med at føde børn, så forekommer der en overbefolkning, og denne skal holdes nede af særligt udvalgte mennesker, kaldet ”Scythes”. De er nemlig ansvaret for at ” Glean” forskellige mennesker, hvilket vil sige, at de skal slå mennesker ihjel.

Igennem fortællingen skifter man mellem to karakterers synsvinkler, Citra og Rowan, som udvælges til at være lærling for en scythe kaldet Faraday. Det er noget, som ingen af dem ønsker, men deres syn på samfundet og scythe verdenen ændrer sig gradvist. Jeg kan godt lide den udvikling, der forekommer mellem de to karakterer, især fordi, uden at spoile for meget, særligt Rowan bliver anderledes end først forventet. Jeg kan godt lide spændingen mellem de to, og de har også gennem forløbet romantiske følelser for hinanden, som de ved, at de ikke må. Nogle gange havde jeg svært ved at føle med de to karakterer, fordi de var lidt stereotype, men andre gange kunne jeg ikke lade vær, så generelt er det en bog, der har været en blanding at læse. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og i det her tilfælde synes jeg ikke, at det var, fordi bogen både var forudsigelig og overraskende, den lavede hele tiden bølger, som gjorde at den på en måde udfordrede mig som læser, men på en god og opslugende måde. Dette var dog ikke en vedvarende følelse, fordi der var på et tidspunkt, hvor jeg følte fortællingen blev langtrukken, og det er hovedsageligt derfor jeg ikke kunne give bogen 5-stjernet bedømmelse.     

En anden ting som denne bog kan er at sætte fokus på moralske spørgsmål, set i forhold til, hvordan livet er uden risikoen for at dø, magtgalskaben ved at tage andre menneskers liv, og hvordan mord kan være enten blodigt eller ærefuldt. Derudover er det et spørgsmål om, hvad der retfærdiggør døden og om hvorvidt døden skal være retfærdig.
Dette er igen noget, der viser blandingen ved at læse bogen, fordi du selv kan blive i tvivl om, hvad der er den gode og dårlige død, og om døden er relevant, for at mennesket kan leve et fuldendt liv. Jeg synes, det er helt fantastisk, at litteratur kan sætte fokus på så alvorlige emner i et så utroligt univers.    

Alt i alt er Scythe en bog, der er værd at læse, hvis du ønsker at være en del af et dystopisk samfund, hvor døden er i fokus uden, at det bliver for klamt, men alligevel uhyggeligt. En bog, som kan få dig helt ud på kanten af sædet, men samtidig med også få dig til at læne dig tilbage og tænke dig lidt om. Det har som sagt været en blandet læseoplevelse for mig, men på den gode måde, og det er en serie, som jeg gerne vil læse videre på.  

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.