Boganmeldelse,  Dystopi

Matched (Matched #1) – Ally Condie

Titel: Matched. Forfatter: Ally Condie. 
Forlag: Dutton Books. Udgivelsesår: 2010. Sprog: engelsk. Sider: 384.

Bagsidetekst: Cassia has always trusted the Society to make the right choices for her: what to read, what to watch, what to believe. So when Xander’s face appears on-screen at her Matching ceremony, Cassia knows with complete certainty that he is her ideal mate . . . until she sees Ky Markham’s face flash for an instant before the screen fades to black.

The Society tells her it’s a glitch, a rare malfunction, and that she should focus on the happy life she’s destined to lead with Xander. But Cassia can’t stop thinking about Ky, and as they slowly fall in love, Cassia begins to doubt the Society’s infallibility and is faced with an impossible choice: between Xander and Ky, between the only life she’s known and a path that no one else has dared to follow.

Jeg var virkelig spændt på at komme i gang med Matched, som er den første bog i Matched trilogien, og jeg ved ikke om mine forventninger var for høje, eller om jeg har læst for mange dystopier, fordi denne bog var ikke den bedste læseoplevelse.

Hovedpersonen Cassia introducerer os til en verden, hvor alle dem der er fyldt 17 år, er gamle nok til at blive matched. Det vil sige, at samfundet udvælger din partner for dig.
Cassia glæder sig til den store Match fest, hvor hun finder ud af, hvem hun skal dele resten af hendes liv med, hvem hun skal giftes med og få børn med. Til hendes overraskelse bliver hun matched med hendes bedste ven Xander, og hun er ovenud lykkelig, indtil hun ser indholdet på en mikrochip, hvor der pludselig dukker et kortvarigt billede op af en anden dreng, som hedder Ky. Efter denne episode lægger hun mere og mere mærke til Ky, og hun står overfor et stort problem, fordi hun nu skal vælge mellem de to drenge, bortset fra at Ky ifølge samfundet ikke er egnet til at blive matched med nogen.     

I dette samfund som Cassia vokser op i, virker det som om alle problemer i samfundet er løst. Verden er renset for sygdomme, den perfekte alder for at dø er fundet, og alle får en tilrettelagt nærende kost. Men i stedet for at se det som et fungerende samfund, så kan man i stedet diskutere, hvorvidt det er et for kontrollerende samfund, der netop undertrykker sine borgere. Denne undertrykkelse er med til, at bogen er en dystopi, men når det kommer til samfundet og worldbulding, så synes jeg, der var nogle mangler. Det grundlæggende er på plads, men ud fra denne base mangler der flere forklaringer, heriblandt grunden til at samfundet er, som det er, og hvordan livet var før. Der kommer nogle forklaringer gennem Ky’s baggrundshistorie, men det er kun et billede af, hvordan verden ser ud udenfor bymurene, men der er ikke en forklaring på, hvorfor det er sådan. Det kan være, at det er noget, der kommer senere i en af de andre bøger, men jeg synes bare, at det er en relevant mangel. I stedet så er der større fokus på Cassias besættelse af Ky, frem for selve universet, som forfatteren forsøger at bygge op.     

Cassias besættelse af Ky var nok også en af de ting, der irriterede mig mest ved fortællingen, fordi bare ved at hun ser den forkerte drengs ansigt på en skærm i et kort sekundt, så bliver hun pludselig helt besat af ham og glemmer nærmest alt om at være sammen med Xander, som hun egentlig er blevet matched med. Hun kommer hurtigt til en konklusion om, at hun er forelsket i ham uden, at det giver nogen mening. Fra dette øjeblik irriterede Cassia mig meget som karakter, fordi hun laver næsten ikke andet end at drømme og tænke på Ky resten af fortællingen. Jeg fik til sidst nok at hende, fordi det er som om, at hendes forelskelse ikke har et grundlag for noget.
Derudover så undrede jeg mig over hendes forhold til Xander, fordi de skulle forestille at være bedste venner, men hun fortæller ham ikke særlig meget, og hun har generelt ikke stor relation til ham gennem hele fortællingen, fordi det hele kommer til at fokusere på Cassia og Ky, der gør noget samfundet ikke ønsker. Jeg vil gå så langt til at sige, at jeg synes karakteren er ret flade og klicheagtige.  

Det her med at Cassia trods alt går imod samfundet, set i forhold til at hun vælger Ky over hendes match er noget, som man godt kunne have lavet anderledes og bedre, men det er samtidig med også noget, der giver bogen et godt budskab om, at man ikke skal lade sig kontrollere, man skal følge sit hjerte sine instinkter, samt finde friheden. Problemet er bare at Cassia beskrives som en type, der vil gøre alt for at passe ind, så det virker igen underligt, at hun pludselig bliver så rebelsk.

Alt i alt så synes jeg, at både karakterer og samfund var overfladisk beskrevet, fordi der blev lagt for meget fokus på Cassias til tider belastende besættelse af Ky. Der hvor bogen ramte mig mest var helt i starten ved match festen og igen helt i slutningen, hvor Cassia tager nogle beslutninger, der ligger op til, at næste bog i serien eventuelt kunne være bedre end den første. Jeg tror dog, at jeg skal sunde mig lidt, hvis jeg skal fortsætte på serien, og lige nu er det ikke noget, som jeg vil prioritere.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.