Boganmeldelse,  Dansk fantasy

Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1) – Sissel Moody

Titel: Den magiske sten. Forfatter: Sissel Moody. 
Forlag: Forlaget Klippe. Udgivelsesår: 2019. Sprog: dansk. Sider: 511.

Tror du på magi? 
Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af?  
Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker?   


Hvad nu hvis den verden findes? 
Hvad nu hvis magien blot venter på dig? 
Hvad nu hvis du bare skal tro på det?   


Jeg, Linea, tror på, at magien findes.     

Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, der lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk. 
  

Jeg vippede meget mellem at give den 2 eller 3 stjerner. Jeg endte på 2 stjerner af forskellige årsager, som du kan læse nærmere om herunder. Hvis jeg bedømte i halve, så havde Den magiske sten fået 2½ stjerner.

Den magiske sten er Sissel Moodys debutroman, som udkom for første gang i 2017, og den har siden fået et nyt bogomslag, der er designet af Mette Breth, og blev genudgivet i 2019, som er det anmeldereksemplar, jeg har modtaget. Jeg har ikke læst den forrige udgave, så den kan jeg ikke udtale mig om.

Den magiske sten er første bog i trilogien Forbandelsen over Laitana. Det er en fortælling, hvor man følger hovedkarakteren Linea, som er en almindelig pige, der kommer fra vores verden og kommer ud på et eventyr, hvor hun sendes til en fantasy verden for at hjælpe med at bekæmpe ondskab.
Det er en meget klassisk fantasy- og eventyrplot, hvilket fungerer fint, og det er forståeligt for en debutant, at man holder sig til den klassiske opbygning. Det gør dog også, at der ikke er så mange overraskelser i løbet af fortællingen, da den på mange områder er nem at regne ud. Det er dog også en bog, der er for en yngre målgruppe end mig, nemlig for 12 år og op efter, så det kan være årsagen til det enkle plot. Fortællingen mangler dog også lidt mere tempo, det kommer hen imod slutningen, men hvis man gerne vil bevare læserens interesse, så kunne der godt have været lidt mere spænding i løbet af eventyret.

Til gengæld kan jeg godt lide den magiske verden, som Linea kommer til, den mangler intet. Hvis man personligt nogensinde har drømt om at komme væk til en helt anden verden, så har man nok forestillet sig noget i den her stil. Det er magisk og fantasifuldt, og der kommer en dybde af universet, jo mere vi rejser i det. Jeg manglede dog noget mere forhistorie, angående tiden før forbandelsen.

Karaktermæssigt så startede Linea med at være en type, som jeg kunne relatere til, da jeg selv har været et mobbeoffer i mange år i løbet af folkeskolen. Men andre gange, så var hun en karakter, der irriterede mig. Personligt synes jeg ikke, hun føltes som eller agerede som en 17-årige. Nogle gange var hendes handlinger og tanker mere hen af en 13-14-årig. Det gjorde, at hun virkede mere umoden, hvilket gav mig lysten til at ruske lidt i hende, og det var virkelig ærgerligt, fordi jeg kan godt lide den personlige udvikling, som hun stille og roligt gennemgår i løbet af fortællingen. Hvor hun går fra at være et undertryk mobbeoffer, der er usynlig, til at hvile i sig selv, have modet til at stå imod fjender og have sine egne holdninger. Hun oplever, hvad det vil sige at have venner, som hun kan stole på, og som er der for hende, når det virkelig gælder.
Linea er den karakter, som jeg følte havde mest dybde. På nogle punkter synes jeg hendes familie og venner manglede beskrivelse, og de virkede generelt som flade karakterer.

Sprogligt synes jeg, der generelt er en tendens til at forklare for meget for læseren, da nogle af tingene er unødvendige at uddybe, fordi vi som læsere godt kan tænke selv og regne ting ud. Derudover blev den i løbet af fortællingen også tung at læse, fordi der mangler “show it” mere end “tell it”. Det er en teknik, der er med til at få læseren dybere ind i bogen, og blive en del af det, samt gøre karaktererne mere levende. Dette er meget ærgerligt, og kombineret med de andre ting, så er det en af de største grunde til at min bedømmelse er så hård.

Alt i alt så er Den magiske sten en fortælling, der ikke faldt i min smag, fordi der er aldersforvirring af hovedkarakteren, et lavt tempo og mangel på “show it” i det sproglige. Til gengæld har fortællingen potentiale set i forhold til det magiske univers, eventyret, og Sissel Moodys fokus på nogle vigtige temaer omkring personlig udvikling og mobning.

  • Tak til Forlaget Klippe og forfatter Sissel Moody for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *