Howl’s moving castle

Howl’s moving castle også kendt som Det levende slot har altid været en af mine yndlings af Studio Ghiblis film. Filmversionen blev skabt af Hayao Miyazaki, som udkom i Japan i 2004. Det er en film, som jeg har set utallige gange, men nu har jeg også fået læst bogen, som filmen er baseret på/inspireret af. Bogen hedder også Howl’s moving castle, og den blev skrevet af Diana Wynne Jones i 1986.

Jeg nød både film og roman, men efter at have læst bogen er det tydeligt, at plottet er blevet justeret og er anderledes i filmen kontra bogen.

Plottet
Ved bogens begyndelse introduceres vi til hovedkarakteren Sophie og hendes familie (hendes stedmor, Fanny, og hendes to søstre: Lettie og Martha). Sophie er den ældste af tre søskende, hvilket i dette univers betyder, at hendes skæbne og fremtidsudsigter er dårlig.

In the land of Ingary where such things as seven-league boots and cloacks of invisibility really exist, it is quite a misfortune to be born the eldest of the three.

Da Sophies far dør, indser stedmoren, at hun ikke vil kunne brødføde dem alle sammen, så de tre søstre skal ud og være lærlinge. Sophies søstre sendes afsted – Lettie sendes til bageriget Cesari’s og Martha sendes ud for at blive oplært af en heks. Sophie skal dog blive i familiens hattebutik, som lærling. Hun arbejder dag og nat, hvilket resulterer i, at hun bliver meget ensom og isoleret. Hun får blandt andet til vane at snakke med hattene.

I filmen er Sophies eneste familie, hendes søster Lettie, der også arbejder ved Cesari’s. I filmen er hun også typen, der holder sig mest for sig selv og udviser frygt på vejen hen til hendes søster, men hun snakker aldrig med en eneste hat.

I bogen opbygger Sophie modet til at tage hen og besøge hendes søster. Hun tager ud på May Day, hvor der festes på gaderne. Da hun er halvvejs møder hun en mand med blond hår og grønne øjne, som er iført et blåt og sølvfarvet jakkesæt. Han driller hende for at være bange og kalder hende for en mus. Denne mand viser sig senere i bogen at være Howl.
I filmen sker der ikke det samme, fordi på vejen hen til hendes søster støder Sophie ind i to officere, som er meget flirtene og kalder hende for en lille mus, hvorefter en ukendt mand (Howl) redder hende. Derefter flygter de fra Ødeheksens (The Witch of the Waste) håndlangere og flyver hen over byen.

Efter besøget hos søsteren er Sophie tilbage i hattebutikken, hvor hun møder Ødeheksen, som forbander hende og gør hende til en gammel kone. Dette sker i både bog og film, men forbandelsen forekommer af to forskellige årsager. I filmen er det, fordi hun har været i kontakt med Howl, hvorimod det i bogen mere er jalousi over hattene, som Sophie laver og fortryller, uden hun ved det. Sophies magiske kræfter er et karaktertræk, der ikke forekommer i filmen.

Sophie som karakter er anderledes i bogen og filmen. Sophie i bogen er typen, der har ben i næsen, og hun siger tingene ligeud. Derudover er hun stædig, nysgerrig og har en tendens til at gemme svagheder bag en maske af irritation. I filmen virker hun mere følsom og betænksom.

Den største forskel er dog, at Sophie har magiske kræfter i bogen, fordi det afsløres, at hun ved at snakke med hverdagsobjekter, såsom hatte, kan hun påvirke dem på magisk vis med hendes ord. For eksempel kommer hun til at snakke et fugleskræmsel til live, hvorefter den følger efter hende. I filmen er fugleskræmslet allerede i live og magisk. Den bliver en hjælper og ven, der kommer med en vandrestav og fører hende hen til Howls slot. Sådan er det overhovedet ikke i bogen, fordi her er Sophie bange for fugleskræmslet, og hun gør alt for at komme væk fra den.

For at Sophie skal ind i slottet, så må hun i bogen løbe efter det og tvinge sig vej ind ved at overbevise troldmandslærlingen Michael om at lade hende blive natten over. Hvorimod i filmen stopper slottet kortvarigt for hende, og der er ingen lærling før dagen efter. I filmen er lærlingen kun 9 år, hvorimod han i bogen er teenager og forelsket i den ene af Sophies søstre.
I begge tilfælde snakker Sophie med ilddæmonen Calcifer og indgår en aftale med ham om at bryde hans kontrakt med Howl mod, at han vil hjælpe med at løfte hendes forbandelse.
Derudover lader hun, som om hun er den nye rengøringskone, hvor hun blandt andet rengøre et ulækkert badeværelse, hvor Howl har alle hans hårprodukter. Ikke længe efter kommer der scenen, hvor Howl farver hans hår forkert og går fuldstændig amok, hvor der kommer skygger og grønt slim. Det er en scene, som man har formået at lave rigtig godt i filmen. Sophie er dog ikke så følsom i bogen, og hun græder ikke.

Efter denne scene er størstedelen af plottet i bogen meget anderledes end i filmen. Først og fremmest fordi der i filmen er stor fokus på krigen, men i bogen er der ikke krig. Det tyder på, at en krig kan komme i udbrud, men det er ikke det, der fylder i plottet. Hvilket også gør, at Howel er anderledes i bogen, fordi han i filmen har meget fokus på krigen.
I bogen er han ekstra meget et selvoptaget fjols, der har stort fokus på sit udseende, fordi han skal bruge det til at score piger, få dem til at forelske sig i ham, hvorefter han knuser deres hjerte ved at forlade dem. Derudover er han også meget overdramatisk:

I’m going to bed where I may die.

I dette citat har han en helt almindelig forkølelse.
I filmen virker han mere venlig, men det er han også i filmen, bare mere indirekte.

Forbandelsen
I bogen fangede Howl en falden stjerne, som han indgik en kontrakt med og gav sit hjerte til den. Den stjerne var Calcifer. Det er den samme forklaring, der er i filmen, og i bogen fortælles det, at kontrakten i længere tid ikke vil være god for nogle af dem. Dette vises i filmen ved, at Howl gradvist bliver mere og mere til det her fuglelignende monster, men dette sker ikke i bogen. Personligt synes jeg, at det er en god visuel måde at vise, at Howls ondskab vokser.

Den sorte udgang på døren
I filmen er der en sort udgang på døren, som åbner ud til det sted, hvor Howl kæmper i krigen, men i bogen er der jo ingen krig, så hvor tager Howl hen? – Han tager til Wales. Ja du læste rigtigt, Wales som i England. Fordi det viser sig, at Howl oprindeligt kommer derfra. Så ligesom Sophies baggrundshistorie, så er Howls også fjernet fra filmen.

Karakteren Suliman
I filmen er Suliman en kvinde, og hun er kongens heks, kendt som Madam Suliman, der angriber Howl og Sophie. Sådan er det overhovedet ikke i bogen, fordi her er Suliman en man, kendt som Ben Suliman, som er kongens troldmand, men han er ikke ond, og han er forsvundet.

Der er naturligvis flere forskelle og ligheder mellem bog og film, men jeg har her forsøgt at udpensle nogle af de ting, som jeg særligt bed mærke i under læsningen. Jeg holder stadig af både film og bog, til trods for deres store forskelle.

Follow my blog with Bloglovin