When Marnie Was There

When Marnie Was There er en japansk animeret film fra 2014, som er baseret på en engelsk roman med samme navn, som er skrevet af Joan G. Robinson i 1967.

Plot

Både filmen og bogen handler om pigen, Anna, der har svært ved at få venner og som tit kommer i problemer. Hun bliver sendt ud til en kystby, så hun kan komme til hægterne og få lidt luftforandring. Her møder hun den ensomme pige, Marnie, som hun hurtigt bliver gode venner med. De fortæller hinanden hemmeligheder og bruger mange dage sammen, men en grufuld aften er dette slut, og Anna møder ikke længere Marnie. Det er forvirrende for Anna og Marnie har sat dybe spor, der er med til at ændre Annas personlighed.

Forskellene fra bog og film

I både bogen og filmen bliver Anna sendt til en kystby, men forskellen er land og kultur. I bogen sendes hun til en kystby, Norfolk, som ligger i England, men i filmen foregår den på Hokkaido i Japan. Den kulturelle forandring gør også, at der i filmen er en Tanabata festival, hvor pigerne har kimonoer (en traditionel japansk beklædning) på, hvor Anna blandt andet siger grimme ord til en pige. Denne festival forekommer ikke i bogen.
Derudover er den skræmmende silo i filmen, en stor skræmmende vindmølle.

Karakterer

Anna er meget introvert i filmen, og dette udtrykkes endnu mere i bogen, hvor hun næsten er en karakter, som man, som læser, kan være frustreret og irriteret over. Der er utallige sider om, hvordan hun føler sig udenfor, hvilket hun er klar over, men hun virker ikke som om, hun vil gøre noget ved det. Der er nærmest en fuglestemme i hendes hoved, der siger ”Pity me! Oh, pity me!”. På mange måder, så irriterede hun mig som karakter i bogen, og jeg synes Studio Ghibli virkelig har formået at fremhæve hendes karaktermæssige skavanker, men på en måde så man ikke hele tiden føler, at man skal have medlidenhed med hende. Personligt synes jeg også, at det fungerede rigtigt godt, at hun i filmen har en beskæftigelse, ved at hun tegner. Dette gør hun ikke i bogen, hvilket faktisk er ret ærgerligt, men det er også en visuel måde at udtrykke hendes introvert personlighed.

Der er naturligvis også en anden karakter i fortællingen, Marnie, som bliver Annas hemmelige veninde. Filmadaptionen har gjort et godt stykke arbejde med at fremhæve Marnie som mystisk og venlig overfor Anna. Men selve opklaringen af mysteriet omkring Marnie er lidt anderledes.

Efter at have indset at mødet med Marnie ikke var virkeligt, så møder Anna i bogen en pige ved navn Priscillia (Scilla) og hele hendes familie. Familien Lindsay er flyttet ind i Marnies gamle hus, og her har Scilla fundet Marnies dagbog, som moren vurderer til at være ca. 50 år gammel. Scilla tror i begyndelsen, at Anna er Marnie, men dette er ikke tilfældet og sammen med resten af familien begynder de at spekulere på, hvem Marnie var.
I filmen møder Anna også en pige, der finder Marnies dagbog, men der er ikke fokus på hendes familie, som netop hjælper med at finde ud af, hvem Marnie er i bogen.
Derudover så afsløres Marnies fortid af en kunstner ved navn Penelope Gill, som var ven med Marnie som barn. Derefter afsløres Annas identitet og relation til Marnie af Mrs. Lindsay og Annas plejemor. Hvorimod det i filmen er en maler ved navn, Hisako, som Anna tilfældigt møder nogle dage forinden, fordi de begge to kan lide at male Marnies gamle hus. Hikaso afslører alt om Marnies fortid og Annas identitet kommer på plads.

I begge tilfælde er Marnies fortid forfærdelig, fordi hun er blevet efterladt og mangler hendes forældres kærlighed (der sker også meget andet, men det vil jeg ikke afsløre her). Derudover så forbliver Marnies møde med Anna et mysterium, og man ved ikke om, det var en drøm eller om, hun var indbildning.      

Alt i alt så er der ikke den store forskel på bogen og filmen, bortset fra den kulturelle setting og nogle andre små tilføjelser, såsom Annas tegninger, men det er ikke nogle ting, der ændrer fortællingen fuldstændig, fordi der i begge tilfælde stadig er fokus på mystik, identitet, venskab og ensomhed.

Follow my blog with Bloglovin