Boganmeldelse,  Studio Ghibli

When Marnie Was There – Joan G. Robinson

Titel: When Marnie Was There. Forfatter: Joan G. Robinson. 
Forlag: Harper Collins. Udgivelsesåret: 2014. Sprog: engelsk. Sider: 288.

Bagsidetekst: Sent away from her foster home one long, hot summer to a sleepy Norfolk village by the sea, Anna dreams her days away among the sandhills and marshes. She never expected to meet a friend like Marnie, someone who doesn’t judge Anna for being ordinary and not-even-trying. But no sooner has Anna learned the loveliness of friendship when Marnie vanishes . . .

Dette er en bog, som jeg fortryder, at jeg læste efter, jeg så Studio Ghiblis animerede adaption, fordi det burde have været i omvendt rækkefølge. Bogen var dog ingen skuffelse, men det overraskede mig, at der ikke var større forskelle mellem bogen og filmen, så derfor var der ikke så mange overraskelser i bogen, da det hovedsageligt er det samme plot. Dette kan du læse mere om her.

“Didn’t you know, you’re my secret? I’ve not told anyone about you, and I’m not going to. If I do they’ll only spoil it.”

Det som jeg holder mest af ved denne bog, er mystikken, venskabet mellem de to piger og slutningen med et twist.

Foruden dette så kan jeg også godt lide, at karakteren Anna gennemgår en udvikling, der har betydning for hendes selvværd og identitet. Det er en udvikling, der først og fremmest forekommer på grund af, at hun bliver gode venner med Marnie. De er begge to ensomme, og Marnie formår at hjælpe Anna med at blive en god ven og accepterer både sine egne og andres følelser. Problemet er bare, at Marnie forsvinder, men i stedet møder Anna familien Lindsay, der med åbne arme og kærlighed også er med til at få Anna til at blive mere åben og tro imod sig selv. De giver Anna indsigt i, hvordan det er at være en del af en stor og livlig familie.
Derudover sørger de for, at Anna får styr på hendes situation med plejemoren og de forældre, hun mener, har efterladt hende. Hun lærer det, som læseren hele tiden har vidst, nemlig at hendes plejeforældre holder rigtig meget af hende, og de ser hende som deres eget barn.
Derved afsluttes Annas udvikling, og hun bliver en helt anden person end, hun var fra starten af – personligt og identitet.

Jeg holder særligt meget af denne bog, pga. mystikken og riften i tiden, hvor fortiden møder nutiden. Jeg kunne især godt lide, at man som læser oplever Marnie gennem Anna, og at man derfor sammen med Anna bliver i tvivl om, hvorvidt Marnie er virkelig, eller kun eksisterer i Annas hoved. Der er dog nogle få ting, som viser, at Marnie har været virkelig, men også nogen ting, der indikerer, at hun ikke var virkelig sammen med Anna. Denne uklarhed omkring virkelighed og drøm er meget interessant, og jeg synes det fungerer rigtig godt i denne fortælling.   

Alt i alt så er det en bog, der er velstruktureret og indeholder mange gode budskaber for både børn og voksne. Jeg kan især anbefale den til 12-14 årige og voksne, der holder af børnelitteratur om venskab og mystik. Det er dog ikke en bog, hvor alle passager går hurtigt, og der er ikke så meget aktion, så det kommer an på, hvad man er til som læser.    

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.