
Bogklub #1 – The Surface Breaks
Som du måske har set på Instagram, så er jeg blevet medlem af en bogklub. Det er en sjov måde at stifte bekendtskab med nye mennesker og litteratur. Vi skiftes til at vælge, hvilken bog der skal læses pr. gang. Det kan varmt anbefales, fordi det er virkelig hyggeligt og læreridt. Jeg vil derfor begynde at lave blogindlæg om bogklubben, samt skrive en anmeldelse af bogen, som vi har snakket om.
Jeg håber, at det er noget, som du vil synes er interessant og inspirerende.
Vi mødtes fredag d. 29. maj hjemme hos mig, hvor vi skulle snakke om The Surface Breaks af Louise O’Neill.
Vi diskuterede blandt andet, hvorvidt plottet er for simpelt, selvom det er en YA (Young-adult). Forfatteren har ikke tilføjet meget til plottet selv, men i stedet taget lidt fra H.C. Andersens eventyr og Disneys filmudgaven af Den lille Havfrue og blandet det sammen med noget feminisme, som vi i gruppen ikke var videre begejstret for. Den feministiske tilgang kan ses flere steder i løbet af fortællingen, men vi var enige om, at den kunne være blevet udfoldet på andre og bedre måder.
Derudover reflekteret vi over karaktererne, som vi synes manglede nuancer, da de var meget stereotype, og deres køn definerede, hvorvidt de var gode eller onde.
Vi skal læse The City of Glass (New York Trilogy #1) af Paul Auster til næste gang vi ses.
Hvis du har lyst, så kan du også følge lidt med i vores bogklub på vores hashtag #odensebogklub på Instagram.