
Måneden der gik – Maj
Er jeg den eneste, der synes maj kun lige er startet? – Personligt synes jeg, at den her måned er gået ekstremt hurtigt.
På den private front har jeg fået fejret min kæreste, som fik kanel på hans 25 års fødselsdag. Derudover har vi startet bogklubben op igen, som jeg er begyndt at skrive blogindlæg om, hvilket jeg håber, at du vil synes, er inspirerende.
Jeg synes, at maj måned er gået så hurtigt, at jeg næsten ikke ved, hvor tiden er blevet af, og jeg ville ønske, at jeg havde fået læst lidt flere bøger.
På læsefronten har jeg fået læst 7 bøger, som blev til 1.020 sider i alt. Det har alle været anmeldereksemplarer, og de fire af dem har været børnebøger.
Næste måned: Det var meningen, at jeg i juni måned skulle fokusere på læsetemaet magi, men min bunke med anmeldereksemplarer vokser, og jeg synes ikke, jeg kan være det bekendt overfor forfattere og forlag. Derfor vil jeg i juni, ligesom i maj, fokusere på anmeldereksemplar. Hvis jeg kommer godt ned i bunken, så kan det være, at der kommer et nyt læsetema i juli ?
Lige nu er jeg i gang med at læse et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget, Af blod og støv skrevet af Julie M. Day.
Hvad læser du for tiden?
Du vil muligvis også synes om



Min læsebunke til Dewey’s readathon
22. oktober 2020


Et nyt år, er lig med nyt på bloggen
9. januar 2020

