Bogrelateret

Mit eget lille readathon

Readathon er måske ikke helt det rette ord, men det var mere et spørgsmål om at prioritere læsningen mere og få læst ekstra meget i løbet af to dage.

Overordnet synes jeg, at det gik rigtig godt, fordi jeg fik læst hele T. R. Bisgaards serie, Midgårds beskyttere (de 4 der er udgivet indtil videre, da serien ikke er færdig endnu), og jeg kom et godt stykke ind i Lene Krogs nye udgave af Grå magi, som er en genlæsning for mig, da jeg gerne vil ind i universet og få en fornemmelse af karaktererne igen, inden jeg går i gang med at læse den næste bog i serien, Heksens storm 🙂

Læsningen føltes ikke presset, ligesom min oplevelse ved Dewey’s 24 hour Readathon for nogle år tilbage, men i stedet for var det rigtig hyggeligt, og jeg huskede at holde spisepauser og gå ture. Min gåtur i søndags stak dog helt af, fordi det var meningen, at jeg bare ville gå en lille tur på ca. en halv time eller tre kvarter, men jeg endte med at gå i ca. 2½ time. Det var en rigtig hyggelig tur, men også en tidsrøver fra læsningen. Jeg havde dog en lydbog i ørene, så i princippet fik jeg læst lidt på samme tid 🙂

Alt i alt så kan jeg mærke, at det ikke er sidste gang, jeg prioriterer læsningen på denne måde, fordi jeg synes virkelig, at der blev vendt nogle sider, så nu mangler jeg bare at skrive anmeldelserne 😉

  • Tak til Ulven og Uglen, samt forlaget Calibat for anmeldereksemplarerne.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.