Bogrelateret

Min læsebunke til Dewey’s readathon

  • Indlægget indeholder reklame i form af anmeldereksemplar tilsendt fra forlag og forfattere.

Nu er det snart tid til Dewey’s 24 hour readathon, hvor læseglade mennesker sidder og læser i 24 timer.
Som jeg skrev i mit tidligere blogindlæg, så er det vigtigt at forberede sig, for at få mest ud af dette event, så jeg vil nu afsløre min læsebunke:

  • Tilly og bogvandrene (Den magiske boghandel) af Anna James (398 sider)
  • De nye vinger (Mirja #1) af Gunvor Ganer Krejberg (166 sider)
  • Der er en hemmelighed i luften (Duftapoteket #1) af Anne Ruhe (252 sider)
  • Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket #2) af Anne Ruhe (260 sider)
  • Det magiske sværd (Kvanulf fra Skovlandet #1) af Jim Højberg (36 sider)
  • Troldmandslærling (Kvanulf fra Skovlandet #2) af Jim Højberg (36 sider)
  • Den store kamp (Kvanulf fra Skovlandet #3) af Jim Højberg (36 sider)

Jeg kommer nok ikke til at læse dem alle, men jeg vil gerne have lidt valgmuligheder.

Min læsebunke består hovedsageligt af anmeldereksemplar. Derudover er der nogle letlæselige tynde børnebøger, fordi hvis jeg går død i det eller mister koncentrationen i nat, så kan dette være et godt alternativ.
Som noget nyt i år vil jeg i løbet af de 24 timer opdatere her på bloggen, hvordan læsningen går. Derudover vil jeg også dele øjebliksbilleder på Instagram. Du kan også følge min læsnings udvikling på Goodreads. Her giver jeg også bøgerne stjerner efter afsluttet læsning. Jeg glæder mig virkelig meget til på lørdag, hvor jeg vil forsvinde ind i litteraturens mange verdener.

Du kan tilmelde dig her.

Skal du læse med på lørdag?

Hvad består din læsestak af?

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.