Boganmeldelse,  Dansk fantasy

Surts Rige (Midgårds beskyttere #4) – T. R. Bisgaard

Titel: Surts Rige (Midgårds beskyttere #4). Forfatter: T. R. Bisgaard. 
Forlag: Krabat. Udgivelsesår: 2020. Sprog: dansk. Sider: 200.

”Hvad laver du?” råbte Odin.”Du må tage med og hjælpe mig!” svarede Erik.”Det kan jeg ikke!” Odin brølede så højt, at det gjorde ondt i Eriks ører.Alligevel greb Erik fat i Odins kappe, inden han lagde en hånd på den ru sten.Nu kunne det ikke gøres om. 

Astrid er forsvundet ind i Jellingstenen sammen med Magnus. Hun finder snart ud af, atsøsteren blev bjergtaget på hendes sidste mission. Nemlig, da hun skulle finde Surts Sværd.Problemet er bare, at det er nærmest umuligt at slippe ud derfra. 

Nu er Erik den eneste, som kan få dem hjem igen. Men selv om han gerne vil redde sin bedste ven, er han bange for at gøre det alene. Og når end ikke guderne tør hjælpe, hvad gør man så? 

Surts Rige er fjerde bind i serien om Midgårds beskyttere. Du kan læse mine anmeldelser af første, andet og tredje bind her på bloggen. Personligt synes jeg, at denne bog er den bedste i serien indtil videre, fordi der er skruet lidt ekstra op for spændingen og forfatterindens skriftelighed er forbedret.

Surts Rige er en fortsættelse af tredje bind, Frejs sværd, og den starter lige der, hvor tredje bind slutter. Astrid og Magnus er forsvundet ind i Jellingestenen, og nu står Erik helt alene. Han får dog besøg af guden Odin, der hjælper ham med at rejse til Muspelheim. Her skal han sammen med Astrid og Magnus finde Frejs sværd og redde Astrids søster, samt forhindre at Ragnarok bryder løs. Så vores helte er udfordret.

Karaktererne er fortsat menneskelige og levende, men ligesom i tredje bind, så irriterer Astrid mig. Jeg synes, hun kaster sig hovedløst ud i mange impulsive og dumme valg, hvilket især skyldes, at hun ikke lytter til drengene, men hellere vil køre sit eget show. Jeg kan godt forstå, at hun har stort fokus på at redde sin søster, men det får hende bare til at fremstå meget umoden. Hendes irriterende handlinger til trods, så synes jeg også, at hun er modig og meget loyal overfor sin familie. Så alt i alt er Astrid en karakter, der i tredje og fjerde bind splitter mig, fordi jeg både kan lide hende, men alligevel ikke. Hvorimod Erik er mere min yndlingskarakter.

Ved at der i fjerede bind er gjort mere plads til Erik, så synes jeg, at min irritation over Astrid blev formildet lidt kontra i tredje, hvor hun virkelig gik mig meget på.
Erik synes jeg, modsat Astrid, tænker sig mere om før han kaster sig ud i ting, og han virker generelt mere moden, til trods for at han ligesom Astrid også har nogle private og familiemæssige ting at slås med.

En karakter som jeg dog blev meget overrasket over, i dette bind, var Odin. Jeg synes man kommer tættere på ham som karakter, og han får mere kant. Han er ikke bare den her stærke og uovervindelige gud, men mere end det.

Alt i alt synes jeg, at serien, Midgårds beskyttere, bliver mere og mere spændende for hvert bind. Det er en eventyrlig bogserie, som kan anbefales til lidt yngre fantasylæsere, 9-13-årige, der godt kan lide tidsrejser og nordisk mytologi.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.