Boganmeldelse,  Dansk fantasy

Lysets datter (Syvstjernesagaen #1) – Louise H. A. Trankjær

Titel: Lysets datter. Forfatter: Louise H. A. Trankjær. Forlag: Superlux. 
Udgivelsesår: 2020. Sprog: dansk. Sider: 422.

Bagsidetekst: Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas. Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere, som det kontrollerer med sin ondskab.

Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der har med lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længere leve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De Fire Skove bag deres magiske grænser.

Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden? Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv eller død, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.

Lysets datter er starten på et episk eventyr om lyset mod mørket, en saga, der spinder tråde af magi, kærlighed, venskab og visdom.

Lysets datter er første bind i fantasyserien Syvstjernesagaen.

Da jeg gik i gang med bogen, følte jeg, at den var meget langtrukken, og jeg tænkte, at det ville tage mig lang tid at læse den. Efter jeg havde rundet de første 100 sider, så greb fortællingen mig mere og mere. Så meget, at jeg fra omkring de 200 sider ikke længere kunne lægge bogen fra mig. Jeg måtte bare vide, hvad der skete med hovedpersonen, Enilia.

Den langsomme start tror jeg også skyldes bogens opbygning, fordi den er 422 sider, men der er kun 15 kapitler. Det er naturligvis en smagssag, men jeg synes, at kapitlerne var for lange.

Til trods for kapitlernes længde, så indeholder bogen en meget klassisk fantasyfortælling om kampen imod det gode og det onde, som i dette tilfælde er lyset og mørket. Selve handlingsforløbet er på en måde delt op i to. Hovedplottet er Enilias rejse og hendes søgen efter sin bror, Elior. Hvorimod krigen mellem mørket og lyset bliver til et sideløbende plot. Den tilsidesættes på en måde, hvilket gør, at jeg tror, det helt store opgør vil finde sted i andet bind. Det, som første bind her har givet, er et indtryk af verden, Laru, ainatunari som fantasyvæsen og karaktererne.

Plottet forløber ved, at der i løbet af kapitlerne skiftes synsvinkel mellem forskellige karakterer. Det forvirrede mig lidt i starten, men det fungerer overraskende godt, og det giver et dybere indblik i nogle af de andre karakterers tanker og følelser. Dette synes jeg var rigtig brugbart, fordi så fik man ikke kun Enilias holdninger omkring situationerne, da det viste sig, at hun til tider misforstod dem.

Særligt karaktermæssigt er der lagt mange kræfter, som jeg bestemt ikke synes har været spildt. For der er ikke nogen karakterer, der virker ubetydelige, upersonlige eller flade. De har alle en holdning, personlighed og følelser. De er alle individer, som får relationer til hinanden.
Derudover introduceres man til en ny type fantasyvæsen, som er lysets folk, ainatunari. Personligt mindede de mig meget om elvere, fordi de har en form for forbindelse til naturen og magien omkring dem. Derudover har de også en evne til at aflæse andres følelser og tanker. Dette er især effektivt, hvis man skal se om nogle skjuler noget, hvilket blandt andet giver problemer for Enilia 😉

Hovedkarakteren, Enilia, synes jeg, at man som læser, kommer meget tæt på. Hun er jani, hvilket vil sige, at hun er halvt menneske og halvt ainatunari. Dette fylder meget for hende, fordi hun føler ikke, at hun er accepteret af hverken den ene eller den anden slags. Derfor bliver den rejse hun kommer ud på også en rejse, hvor der er fokus på identitet, kærlighed og venskab. Hun lærer sig selv bedre at kende og udvikler sig personligt.

Jeg synes hun er en karakter, som er realistisk og en man på en måde kommer tæt på. Jeg følte i hvert fald med hende, tog mig til hovedet, når hun gjorde noget dumt og smilte når tingene gik godt for hende.

Personligt kunne jeg spejle mig i hende. Især det her med at være et sted i livet, hvor man grundet sin fortid føler, at man ikke er god nok, og man har derfor ikke tillid til andre, samt negative tanker. Det er en langvarig proces at udvikle sig fra dette stadie, og i denne fortælling udvikler Enilia sig stille og roligt. Enilia er generelt en gennemført og realistisk hovedkarakter.

Dette fokus på karakterne synes jeg har båret frugt, men det har også gjort, at der er gået på kompromis med noget andet. For handlingen er meget ligetil, men personligt manglede jeg noget mere verdensopbygning og en baggrundshistorie for krigens opståen. Siden bogen er 422 sider, så havde jeg ærligt forventet, at der skete mere set i forhold til krigen imod mørket. Dette håber jeg vil komme i bind 2.

Alt i alt er Lysets datter en fin start på en ny dansk fantasyserie, som indeholder kærlighed, venskab, identitet og magi. Det er en fortælling om lysets kamp imod mørket, men også en historie om hovedpersonen, Enilias, udvikling og identitetssøgen.
Personligt glæder jeg mig til at læse videre på denne serie.

  • Tak til forlaget Superlux for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.