Boganmeldelse,  Dansk fantasy

Kampen om Valdor (Baronessen #2) – Jeanet Kirch

Titel: Kampen om Valdor. Forfatter: Jeanet Kirch. Forlag: Forfatterskabet.dk. 
Udgivelsesår: 2020. Sprog: dansk. Sider: 252.

Bagsidetekst: ”Jeg har sendt ham tilbage efter dig. Lov mig, at du sætter mig fri.”

Fangen falder tilbage i en drøm om baronessen. Snart skal to hold kæmpe i arenaen om kongeriget Valdor. Der er gået et halvt år siden Reina og hendes venner forlod Era, men de er ikke glemt. Et sindrigt plot udspiller sig for at få dem tilbage. De kan vende tilbage som helte eller miste deres liv i arenaen. Kampen om Valdor skal afsluttes.

Kampen om Valdor er efterfølgeren til den første bog Baronessen. Jeg læste den første bog i serien tilbage i 2018, så før jeg begyndte at læse Kampen om Valdor, valgte jeg at genlæse den.

For at være ærlig var jeg ret overrasket over, at der kom endnu en bog, da jeg troede, at Baronessen var en standalone. Den virkede nemlig ret afsluttet, så jeg var spændt på, hvad der ville ske i denne fortsættelse.

Plotmæssigt starter bogen 6 måneder efter, at Reina og vennerne forlod Era for at vende tilbage til deres egen verden. Reinas mormor er forsvundet og konstateres død. Derfor skal Reina og vennerne til begravelse uden at mormoren er blevet fundet. De forstyrres dog af en fra Era, som kommer for at hente Reina og vennerne. Der er igen brug for deres hjælp i arenaen, men denne gang skal de kæmpe om kongeriget Valdor. Det bliver ikke et nemt eventyr, som de kommer ud på, fordi de vil møde både nye og gamle fjender.
Det mindede mig lidt om Narnia-serien, hvor børnene/heltene kaldes tilbage for at redde verden endnu engang.

Nogle af de ting, som jeg synes er blevet forbedret i denne fortsættelse, er Jeanet Kirchs worldbuilding og sprog. Verdenen Era er ikke ny for os, som læser, da vi blev præsenteret for den i bog et. Jeg synes dog, at verden har fået mere dybde, fokus på de forskellige racer og ikke mindst kampen. Jeg synes, der er blevet lagt vægt på flere detaljer, men uden at det sprogligt bliver for tungt.

En tredje ting, som jeg synes forfatteren har forbedret, er karaktererne. De virker meget mere levende, og de har fået mere dybde og relation til hinanden. En af grundene til dette tror jeg, er, de skiftende synsvinkler i kapitlerne. Det forekom også i bog et, men i den virkede Reina mere som hovedkaraktereren, hvorimod der i bog to er gjort mere plads til de andre karakterer. Derudover er der givet et bedre overblik for læseren, da der er kommet et navn på hvert kapitel, så man ved, hvilken synsvinkel man læser om. Dette fungerer meget bedre end i bog et, hvor karakternes synsvinkler overlappede hinanden i løbet af kapitlerne.

Personligt synes jeg, at det gav karakterne mere dybde, og man fik et bedre indblik i hver karakters følelser, holdninger og relationer. Jeg synes især, det var interessant at få Lorics synsvinkel, fordi den kendte man ikke i den første bog.

Relationerne mellem karaktererne er forbedret, men den kærlighedshistorie der fortælles mellem Loric og Anna, synes jeg virkede lidt forhastet. De har ikke haft følelser for hinanden før, og nu kan de næsten ikke skjule dem. Det virkede bare som om, deres følelser overfor hinanden blev lidt for utroværdige.

Alt i alt så synes jeg, at der er sket en positiv udvikling med Jeanet Kirchs forfatterskab siden hendes debut. Sprogligt er karaktererne og omgivelserne blevet mere levende og har fået dybde. Jeg vil anbefale serien til læsere, der holder af en hyggelig og spændende fantasyfortælling.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.