Boganmeldelse,  Dansk fantasy

Sif og Ulvefolket #1-3 – Hanne Rump

Serietitel: Sif og Ulvefolket. Forfatter: Hanne Rump. Forlag: Calibat. 
Udgivelsesår: 2019. Sprog: dansk. Sider i alt: 413.

Sif og Ulvefolket er en trilogi skrevet af Hanne Rump. Det er en god og simpel fantasyserie for 9-12 årige.

I bøgerne følger vi Sif, som er en teenagepige, der føler sig anderledes. Hun bliver mobbet i skolen og ville ønske, at hun bare kunne stikke af fra det hele, men så begynder der at ske mystiske ting. Sif hører stemmer og drages imod skoven. Her møder hun ulve og den mystiske dreng, Brik.
Det viser sig, at Sifs far har holdt noget hemmeligt – Sif har magiske kræfter, og det ligger til familien. I bog to, Lærlingen, lærer Sif mere om sine kræfter og hjemmeskoles, sammen med Birk, af sin farmor, heksen fru Alva. Hjemmeskolingen viser sig at være nødvendig, fordi ondskaben i skoven vokser, og det samme gør Sifs kræfter. Hun må kæmpe imod fjenderne uden, at det ødelægger hendes familie.

Plotmæssigt er Sif og Ulvefolket en meget simpel og klassisk opbygge fantasyserie. Den handler om en teenagepige, der ikke føler, at hun passer ind, og hendes magiske kræfter er årsagen. Derudover er der en kamp imellem det gode og det onde.
Under min læsning synes jeg ikke, at der var de store overraskelser eller twist i handlingen, men særligt i bog to og tre blev der skruet op for spændingen, fordi kampen imod det onde forløber her.

Hovedpersonen Sif er generelt en god karakter. Hendes udfordringer i skolen og manglende plads i livet, er noget som jeg kan spejle mig i, da min barndom på mange områder var sådan. Når det så er sagt, så synes jeg også, at Sif til tider var irriterende. Særligt i bog to blev hun ved med at omtale sig selv som krigerprinsesse. Hun blev meget storsnudet og fik det til at lyde som om, hun kunne klare alt selv. Det lykkes hende dog ikke at klare ondskaben på egen hånd, hvilket naturligvis er en fin lektie fra forfatterens side. For mig udviklede Sif sig fra at være en god karakter, der ikke passede ind, til at blive en overmodig tøs, der troede, at hun kunne klare hele verden selv, fordi hun pludselig har magiske kræfter. Det var en karakterdrejning, som jeg synes var rigtig ærgerlig.

En anden ting, der gik mig på var Sifs relation til Birk, som er den fremmede dreng hun møder ude i skoven en dag. Det er to fremmede, der tilfældigvis mødes, og efter 5 sekunder opfører de sig som bedste venner. Det var en relation, der opstod ud af det blå, hvilket virkede meget urealistisk.

Alt i alt så kunne der plotmæssigt godt have været lidt finpudsning og karaktererne burde have haft mere dybde. Hvis man ser lidt bort fra det, så har det været spændende at følge Sif og Ulvefolket på deres eventyr fyldt med magi og kamp imod det onde. Derudover ligger der gode budskaber gemt i denne fantasyserie, blandt andet om at finde sig selv og sin plads i verden. Derfor kan den helt sikkert anbefales til nye læsere, der gerne vil have en letlæselig fantasyfortælling.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.