Drageægget (Dragernes Æra #1) – C. G. Valentin

Titel: Drageægget. Forfatter: C. G. Valentin. Forlag: Klippe. 
Udgivelsesår: 2020. Sprog: dansk. Sider: 338.

Bagsidetekst: Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise.
Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagen til, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i sin egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed.
En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. På trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens den for andre er symbolet på, at de svage kan blive de stærke.
Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?

Drageægget er første bind i den nye danske serie Dragernes Æra, som er C. G. Valentin debut.

Da jeg gik i gang med at læse bogen, synes jeg ikke, at den fangede mig. Men jo mere jeg læste, jo mere blev jeg spundet ind i Julianas eventyr og kræfter, hvilket fangede mig fuldstændigt.

Drageægget er en meget klassisk fantasyfortælling om to verdener. Juliana er hovedkarakteren, der rejser til den anden verden, Novahr Orbís, hvor der er elvere, orkere og drageæg. I denne verden finder hun ud af, at hun er den udvalgte frelser, der skal opfylde en profeti og finde en opal. Handlingen er godt skruet sammen, der er spænding, drama og twist undervejs, såsom slutningen, der virkelig overraskede mig (læs den for at finde ud af, hvad jeg mener 😉 ).

Når det så er sagt, så synes jeg, at der blev brugt mange sider på Julianas træning på slottet, hvilket gjorde, at når de endelig skulle ud på selve rejsen, så virkede det meget forhastet, hvilket var virkelig ærgerligt. Derudover så manglede jeg også lidt mere information omkring profetien og opalen, men det håber jeg på kommer i andet bind.
Den ting der skuffede mig mest ved handling var dragerne. Personligt havde jeg nok forventet, at dragerne fyldte mere i plottet end de gjorde.

Handlingsmæssigt er den meget klassisk for fantasygenren, men der er alligevel noget, som er anderledes og interessant – Særligt det her med, at de to verdeners historie er parallelle og Julianas psykiske sårbarhed.

En anderledes heltinde

Det er rart, at Juliana ikke bare er den her store heltinde, som kan alt, og som er helt ok med situationerne, som hun kastes ud i. I stedet er hun bange, fordi hun er et fremmed sted og omgivet af fremmede væsner. Hun er forståeligt nok skeptisk og forvirret. Hun tror ikke på, at hun er den udvalgte, og hun tvivler på sig selv. Generelt er Juliana en meget realistisk karakter, og hendes reaktion overfor den anden verden er forståelig.

Juliana er en atypisk heltinde, der har været indlagt på psykiatrien grundet depression og angst. Det er noget som rigtig mange mennesker kæmper med, men det berøres sjældent i fantasygenren. Denne sårbarhed, som Juliana har inden i sig, bliver vendt til en styrke i den nye fremmede verden. I løbet af fortællingen kæmper hun med sine indre dæmoner og omverdens fordømmende blikke. Hun udvikler sig, får venner og bliver mere modig. Hun er meget menneskelig og troværdig.

Undervejs i fortællingen får Juliana relation til forskellige karakterer, heriblandt Daerín, Kerym og Phyrra.
Sammen med Daerín får Juliana troen på sig selv og sine holdninger. Generelt er Daerín en af mine yndlings bipersoner, fordi jeg var usikker på, hvilken type han var, da vi møder ham første gang. Jeg kunne ikke regne ham ud – om han var en af de gode, der ville hjælpe, eller om han var ond og manipulerende. Men efterhånden som jeg lærte ham at kende, så synes jeg, at han er en troværdig karakter, der har det hårdt ligesom Juliana. Han er anderledes, udstødt og kæmper imod fordomme om race. De to karakterer finder en styrke sammen, og langsomt forelsker de sig. Dette var jeg virkelig glad for, fordi det ikke var hovedkulds, men derimod en forelskelse, der tog sin tid.

Alt i alt er Drageægget begyndelsen på en lovende highfantasyserie, som jeg glæder mig til at læse videre på. Den indeholder en anderledes verden, som har indflydelse på vores verden, samt en atypisk heltinde, der er sårbar og modig. Generelt er det en fortælling, som jeg vil anbefale til fantasylæsere fra omkring 14 år.

• Tak til forlaget Klippe for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin