Om kort i bøger

Mange bøger er beriget med et kort eller andre illustrationer, som giver et indblik i universet, og får verden til at stå tydeligere frem for læseren.

Når man slår op i en bog, hvor der er et kort som noget af det første, så får man med det samme et lille glimt af den rejse, som forfatteren vil tage en med på. Derudover kan kortet også fungerer som et slags hjælpeværktøj, der giver et overblik over byer, lande eller hele planeter. Det gør det nemmere som læser at forstå bogens ukendte verden, og man kan bedre se for sig, hvor karaktererne rejser hen.

Dette var især tilfældet for mig, da jeg læste Christina E. Ebbesens første to bøger i serien Til Aretz ende. I både Sumpbaronens rejse og Bondekongens rejse er der lavet et kort over hele planeten Aretz samt et kort over landet Karbon, som karaktererne rejser rundt i. Kortene gav mig et større indblik i den rejse, som Gavin og Robin kommer ud på, og det var sjovt at kunne følge deres rute eller mål på kortene.  

Generelt er kort egentlig ikke nødvendige, for at bogens fortælling kan fungere, men jeg synes, at bøger med kort eller andre former for illustrationer er noget af det mest magiske. Tilstedeværelsen af kort gør bare et eller andet positivt ved læseoplevelsen.

For mig er kort i fantasybøger næsten uundværlige, når det kommer til visualisering af det ukendte univers. Jeg kunne for eksempel godt have brugt et kort i Philip Pullmans Det Gyldne kompas og måske et i Lewis Carrolls Alice i Eventyrland. Jeg er sikker på, at det havde set helt utroligt ud. 

Hvordan har du det med kort i bøger? Er der en bog uden et kort i, hvor du ville have elsket det?

Follow my blog with Bloglovin