Henretterlunden (Mæsker #1) – Majbrit Ravnholt Cramer

Titel: Henretterlunden. Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer. Forlag: Facet
Udgivelsesår: 2020. Sprog: dansk. Sider: 404.

Bagsidetekst: I Katava er alle indbyggerne lyse, bortset fra én. Den kongelige falkoner Byriel. Han kommer fra kannibalernes ø, og det er kongen selv, der har bragt ham til Katava og opfostret ham på slottet. Men befolkningen tager afstand fra Byriel, fordi de frygter hans oprindelse og mørke hud.

I slottets skole arbejder Johanne. Hun assisterer den aldrende skolemester Lohrens med undervisningen og urtehaven. Da hun finder et gammelt brev i Lohrens’ studerekammer, går det op for hende, at skolemesteren holder noget skjult. Noget, der har med hende selv og Byriel at gøre.

Passer det, at Byriel ikke spiser mennesker, og hvem er han egentlig? Før Johanne ser sig om, ved hun ikke længere, hvem hun kan stole på, og hemmelighederne stikker dybere, end hun aner.

Henretterlunden er første bind i fantasyserien Mæsker. Det er Majbrit Ravnholt Cramers debutroman og sikke en debut!

Da jeg gik i gang, så vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Jeg undrede mig først og fremmest over ordret mæsker og var spændt på at finde ud af, hvad det ord dækkede over. Det fandt jeg dog hurtigt ud af, og efter et par kapitler var jeg fuldstændig fanget af fortællingen. Jeg blev suget ind i historien og læste den på rekordtid.

I fortællingen befinder vi os i et opfundet land, Katava, som er opdelt i tre øer: Ulrika, Lenta og Eiva. Øen Ulrika og dets beboere er udstødte, fordi beboerne på Lenta og Eiva frygter mæskerne, som bor der. På øen Lenta er alle beboerne lyse i huden, undtagen én, kongens falkoner, Byriel. Han kommer fra naboøen Ulrika, som anses for at være en kannibal ø. Men hovedpersonen Johanne er usikker på om, han faktisk er kannibal.

Plotmæssigt synes jeg, at historien er gennemført, og der er løbende nogle forskellige plottråde, som forløber parallelt med hovedplottet. Foruden dette er der også nogle virkelig gode plottwist, som gjorde det svært for mig at slippe bogen igen. Derudover er der handlingsmæssigt også stor fokus på racekrig, fordomme og frygten for det anderledes eller misforståede.     

Karakterer

Handlingsmæssigt følger vi hovedkarakteren Johanne. Hun er en meget omsorgsfuld og sympatisk karakter. Hun underviser de fattige børn på øen Lenta. Derudover er hun typen, der ikke er bange for at sige sin mening, så hun har uden tvivl ben i næsen. Hun er dog ikke en fejlfri karakter, da hun ikke er immun overfor landets fordomsfulde og racistiske tanker. Dette er kun positivt, fordi jeg bryder mig ikke om hovedkarakterer, der er perfekte, og som uden de store problemer bare kan klare alt. Denne fordomsfulde tankegang viser fint, hvor menneskelig og realistisk Johanne er, som karakter. Derudover viser det også, hvordan vi mennesker er påvirket af vores omgivelser.   

En anden karakter, som er interessant, er Johannes storebror, Tue. Han er en stædig ung mand, der mener, at hans løsninger og ideer er de rigtige. Han er en karakter, der i løbet af fortælling foretager nogle uforudsete valg, og flere gange var jeg i tvivl om, hvorvidt man kunne stole på ham eller ej. Denne karaktertype er jeg personligt ret glad for, fordi han er ikke så nem at gennemskue. 

En anden karakter, som er meget vigtigt for fortællingens fremgang, er falkoneren Byriel. Jeg synes, han er en meget mystisk og interessant karakter. Jeg ville ønske, at der havde været kapitler med skiftende synsvinkler, så jeg kunne have lært Byriel bedre at kende. Jeg kunne ofte godt tænke mig at vide, hvad han tænkte eller følte. Jeg ville gerne have haft muligheden for at komme mere ind under huden på ham, som karakter. Jeg håber, at jeg lærer ham bedre at kende i det næste bind i serien.    

Alt i alt er Henretterlunden en spændende fantasyfortælling om race og kultur. Den viser, hvordan fordomme og myter kan skabe og ændre folks opfattelse af, hvordan verden ser ud. Dette skaber splid og had. Derudover er det også en stærk fortælling om identitet, kærlighed og venskab. Den viser smukt, hvordan man på trods af kulturelle forskelligheder bør være åbensindet over for andre og give plads til hinanden, selvom vi ikke er ens.

Den kan anbefales til læsere 12+, der har lyst til at læse en lidt anderledes fantasy, hvor der er spænding og gode budskaber. Jeg glæder mig meget til at læse andet bind i serien, når den udkommer 😊 

• Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin