Den store duftturnering (Duftapoteket #4) – Anna Ruhe

Titel: Den store duftturnering. Forfatter: Anna Ruhe. Illustrator: Claudia Carls. 
Forlag: Straarup & Co. Udgivelsesår: 2020. Sprog: dansk. Sider: 236.

Bagsidetekst: Luzie Alvenstein mærker det helt ud i fingerspidserne: Invitationen, hun står med i hånden, er en fælde. Hendes ærkefjende, Elodie de Richemont, har arrangeret en storslået turnering for dufttalenter, men Elodie vil helt sikkert udnytte begivenheden til at finde nye sentifleurtalenter til sine duftapoteker.

Fælde eller ej – Luzie har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at deltage i turneringen. Det er nemlig hendes eneste chance for at forpurre Elodies planer. Sammen med de tre drenge – Mats, Leon og Edgar – rejser Luzie til England. Men det, der begynder som en uskyldig leg, bliver hurtigt til livsfarlig alvor. Og kun Luzie kender de magiske dufte godt nok til at stoppe Elodie.

Den store duftturnering er fjerde bind i Anne Ruhes fantastiske serie om Duftapoteket og de magiske dufte. Du kan læse mine anmeldelser af bind 1, 2 og 3 her på bloggen.

I dette bind afholder Luzie og Mats fjende, Elodie, en dufturnering. Hun vil bruge turneringen til at lokke nye sentifleurtalenter frem, for at udnytte dem til hendes skumle planer. Luzie og hendes venner deltager i konkurrencen i forklædning og under falske navne. Derved forsøger de at gennemskue De Evige og Elodies hemmelige planer og prøver at stoppe dem.     

Plottet er generelt skruet godt sammen, og der er forskellige plottwist undervejs, som gør læsningen lidt ekstra spændende. Derudover er der magiske dueller, interessante dufte, samt forelskelse, jalousi og hemmeligheder. Det hele er spundet smukt sammen og er krydret med ondskabsfulde planer og bedrageri.

Karaktermæssigt lærer vi Wilhelms barnebarn, Edgar, bedre at kende. Han var en mystisk og meget nede på jorden type, som jeg fra starten af ikke helt vidste, hvad jeg skulle synes om. Han hjælper dog Luzie og vennerne med at stoppe De Evige, men alting er ikke helt, som det ser ud til.

Alle karakterer er generelt levende og har hver deres personlighed, holdninger og planer. Hovedpersonen Luzie er blevet ældre, og jeg kan godt mærke, at hun har udviklet sig en del siden første bind. Nogle gange synes jeg dog stadig, at hun er en anelse for godtroende og naiv, hvilket irriterer mig, men det er blevet mildere siden tredje bind, og jeg har accepteret, at det er sådan hun er som type. Hun har et godt hjerte og ser ukritisk det gode i andre. Derudover har hendes evner som sentifleur også udviklet sig i dette bind, og hendes viden om duftenes magi er blevet større. Det er skønt at følge med på hendes rejse i duftenes verden.  

“Sentifleurtalentet er himmel og helvede på én gang.”

Karakterernes relationer til hinanden udvikler sig løbende i seriens bind, men her i fjerde bind, der kan det især mærkes, at Mats og Luzies følelser for hinanden vokser. Mats bliver for eksempel jaloux over, at Luzie og Edgar kommer godt ud af det med hinanden. Personligt synes jeg, det her er virkelig sødt, og jeg håber, at deres følelser får mere plads til at blomstre i seriens næste bind.

Alt i alt synes jeg Den store duftturnering er, foruden første bog, den bedste i serien. Der er virkelig skruet op for spændingen og karakterernes relationer til hinanden. Derudover slutter den med en virkelig god cliffhanger, som jeg selvfølgelig ikke vil afsløre her, men jeg glæder mig helt vildt til at læse næste bind i denne magiske serie.

Duftapoteket er en serie, som kan anbefales for læsere fra 10 år, som godt kan lide en fantasifuld, medrivende og underholdende serie, der handler om magiske dufte.

• Tak til forlaget Straarup og Co. for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin