Trubaduren (Mæsker #2) – Majbrit Ravnholt Cramer

Titel: Trubaduren. Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer. Forlag: Facet
Udgivelsesår: 2021. Sprog: dansk. Sider: 380.

Bagsidetekst: Med en ny konge på den katavanske trone er Johanne og Byriel omsider frie. Men friheden varer kort, for kongen fortryder, han lod dem gå, og sætter en dusør på deres hoveder. Mens Hjarner samler en oprørshær, flygter Johanne og Byriel til Lenta.

Så længe ingen ved, om kongen vil indføre den urikanske lov om rent blod i hele riget, må Johanne og Byriel advare blandingsbørnene mod at vove sig frem af deres skjul. På Lenta møder de en trubadur, der kan hjælpe dem med at sprede advarslen. Men intet bliver, som de havde forestillet sig, og snart falder alle deres planer fra hinanden.

Trubaduren er andet og sidste bind i fantasyserien Mæsker. Jeg har set meget frem til at læse det her bind, blandt andet fordi jeg synes den første bog i serien sluttede med en rigtig ond cliffhanger, så jeg kunne næsten ikke vente med at finde ud af, hvad der ville ske. Heldigvis var Trubaduren værd at vente på.

Plotmæssigt er der skruet op for spændingen, dramaet og kærligheden. Bind to fortsætter der hvor bind et sluttede, da en ny konge har indtaget den katavanske trone. Han indfører nogle strenge love imod blandingsbørnene, hvilket indbefatter døden. Johanne og Byriel sætter sig for at advare alle blandingsbørnene om, at de skal forblive i skjul, men det er ikke helt nemt, når der er udstedt en dusør, så de skal også skjule sig.

Forfatterinden Majbrit Ravnholt Cramer har formået at lave indviklede plottråde og twist. Der var flere gange, hvor jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, men mod slutningen blev jeg hurtigt klar over, at alting ikke altid er som det ser ud.

Karakterer

I denne fortsættelse følger vi igen kun Johannes synsvinkel. Det er en begrænsning, som jeg både synes er irriterende og interessant. På nogle punkter manglede jeg Byriels synsvinkel, så jeg havde en fornemmelse af hans følelser og tanker. Men på den anden side, så gør den manglende synsvinkel, det mere intenst for læseren og Johanne, da de to karakterer skilles. Vi kender kun alt det, der sker for Johanne, og undervejs ved hun ikke om, han er levende eller død.  

Johanne er stadig en meget omsorgsfuld, sympatisk og ikke mindst stædig karakter. Særligt hende stædighed og ligefremhed får hende i problemer, fordi nogle gange åbner hun munden og siger sin mening uden at tænke sig om.

Som nævnt tidligere er der ikke nogen kapitler med Byriels synsvinkel, men til trods for det, så synes jeg, at man kan mærke hans følelser for Johanne er blevet dybere, og han vil gøre alt for hende. Selvom Byriel ikke var så meget med i handlingen, fordi Johanne og Byriel bliver adskilt, så var han hele tiden med i Johannes tanker, og han var derfor hele tiden i læserens tanker. Jeg havde flere gange omsorg med Johanne på grund af de svære situationer og valg, som hun bliver sat overfor for.  

En af de nye karakterer i dette bind er trubaduren Dyvan. Han er en meget interessant karakter og igen med masser af dybde og personlighed. Da vi møder ham første gang og i løbet af fortællingen, der var jeg flere gange i tvivl om, hvorvidt vi kunne stole på ham eller ej. Den samme tvivl havde jeg overfor En Johannes storebror, Tue, i det første bind (link til anmeldelse). Denne karaktertype er jeg personligt ret glad for, fordi det gør, at trubaduren Dyvan ikke er så nem at gennemskue. Jeg var flere gange i tvivl om han var en ven eller fjende.     

Den magiske pen

Personligt synes jeg, at forfatterinden Majbrit Ravnholt Cramer har en magisk pen, fordi hun er virkelig dygtig til at beskrive omgivelserne og karakterernes handlinger. Som læser kan jeg nærmest forestille sig at være i Katava sammen med diverse karakterer. Både lugte, lyde og karakterernes følelser bliver beskrevet og vist på den mest fantastiske måde – Det er som om jeg bliver suget ind i bogen. Forfatterindens skrivestil er helt eminent, da den er let forståelig, medrivende og ikke mindst billedlig. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive på den måde. Det er en fornøjelse at være læser, og i begge bøger fløj jeg igennem siderne.

Alt i alt har forfatterinden Majbrit Ravnholt Cramer gjort det igen! Trubaduren var på ingen måde den svære toer, tværtimod. Den var medrivende, underholdende og indeholder en fortælling, der er meget svær at forudsige. Det eneste man kan gøre, som læser, er at sidde på kanten af sædet og krydse fingre for, at ens yndlingskarakterer klarer den.   

At læse Trubaduren færdig splittede mig fuldstændig følelsesmæssigt, fordi på den ene side var jeg helt oppe at køre over, hvor fantastisk fortællingen var, men samtidig med var jeg også trist, fordi serien nu er slut. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at følge Majbrit Ravnholdt Cramers forfatterskab. Jeg håber hun har mange flere fantastiske historie i hovedet, som bare venter på at blive skrevet med den magiske pen 😉

Hvis du ikke har fornemmet det endnu, så vil jeg lige pointere, at Mæsker er en dansk fantasyserie, som jeg varmt kan anbefale. Den kan anbefales til læsere 12+, der har lyst til at læse en lidt anderledes fantasy, hvor der er spænding og gode budskaber.

• Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret.

Follow my blog with Bloglovin