Boganmeldelse

Dødens spil (Dødens spil #1) – Anne Elvedal

Titel: Dødens spil. Forfatter: Anne Elvedal. Forlag: Straarup og Co.
Udgivelsesår: 2021. Sprog: dansk. Sider: 320.

Bagsidetekst: Efter farens pludselige død finder Rebekka et åndebræt, der sætter hende i kontakt med mørke kræfter. Det, hun troede, var en ulykke, viser sig at være et drab, og uforklarlige ting begynder at ske omkring hende. Rebekka står med ét over for et mysterium, der er langt større, end hun havde kunnet forestille sig. Hvem er det, der har raseret hendes værelse? Hvad er der egentlig med den nye dreng i byen? Og hvem er det, der ringer til hende fra hendes fars mobiltelefon?

Dødens spil er første bind i den paranormale gyserserie af samme navn.
Da jeg modtog bogen havde jeg forventet, at det var en nervepirrende gyserhistorie, særligt fordi den handler om døden og et åndebræt. På dette punkt skuffede fortællingen lidt, fordi den er mere en blanding af uhygge og spænding end en neglebidende gyser.

Plotmæssigt er fortællingen godt skuret sammen, da der både er flow og spænding. Jeg kunne især godt lide, at der i løbet af historien er flere gode plottwist., fordi de gjorde plottet lidt mere uforudsigeligt. Jeg havde dog regnet nogle af dem ud, så nogle af tingene mod slutningen kom ikke som en overraskelse. Det var selvfølgelig ærgerligt, men vi læser jo alle bøger forskelligt 😉

I løbet af plottet følger vi hovedpersonen Rebekka, som er en 16-årig pige, der mister sin far for tidligt i livet. Den tragiske død sætter sine spor i Rebekka, hvilket ses via sorgen og hendes til tider umodne opførsel. Hun var en hovedperson, som jeg havde blandet følelser overfor, fordi selvfølgelig er hun i en svær tid, og jeg følte med hende, men nogle gange opførte hun sig naivt, umodent og komplet idiotisk. Dette gjorde, at jeg aldrig helt følte mig tæt knyttet til hende som karakter. Derudover synes jeg, at hun mod slutningen bliver mere og mere ok med hele den paranormale situation. Det virkede meget urealistisk for mig.

En af de karakterer, som jeg til gengæld synes var meget interessant, var Martin. I løbet af fortællingen bliver han Rebekkas ven og hjælper. Han har en baggrund med psykisk sygdom, og da jeg blev præsenteret for ham for første gang i bogen, så vidste jeg ikke helt om, han var en ven eller fjende. I løbet af fortællingen synes jeg dog mere og mere om ham, og den relation som han får til Rebekka.

En karakter som jeg overhovedet ikke brød mig om var Rebekkas mor, fordi hun sørger naturligvis også over sin mands død, men jeg synes, at hun overreagerede meget set i forhold til Rebekkas dårlige opførsel. Derudover så forsøger hun at begrave sin sorg ved at fjerne alt, der minder hende om sin afdøde mand. Hun burde i stedet lade sig selv finde tid til at sørge og ikke mindst snakke med sin datter, fordi de deler trods alt en sorg.

Alt i alt er Dødens spil en paranormal gyserhistorie, som ikke indeholder en meget uhyggelig fortælling, men i stedet en fortælling, hvor der er fokus på spænding, mystik og identitetssøgen. Derfor er den passende for YA-læsere, som godt kan lide en mild gyser. Når det så er sagt, så ser jeg frem til at læse næste bind i serien Den sorte brud, fordi Anne Elvedal har talent for at skabe stemning og mystik.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.