Bogrelateret

Drager

Der findes mange forskellige slags drager, men den, som vi nok kender bedst, er den nordiske/europæiske drage, som oftest bliver beskrevet som et stort firbens-lignende væsen, der har kraftige kløer, skarpe tænder, store vinger og så spyer de ild.

Men drager har ikke altid været beskrevet sådan. Før i tiden i Kina og af de søstærke vikinger blev dragen opfattet som et mere slange-lignende væsen, som havde et reptilhoved og en lang hale, der ender som en slags fiskehale. Den havde hverken ben eller vinger, men den kunne spyede med lyn. Den blev ofte også beskrevet som et intelligent væsen, hvor dragerne, vi kender i dag, er mere bæster, der brander landsbyer ned og kidnapper prinsesser.

Dragen har ikke altid været anset for at være et fantasivæsen. Det er faktisk et af de væsner, som der nok findes flest historier om i folkesagn, og i opslagsværker langt op i 1700-tallet blev dragen beskrevet som et virkeligt dyr.

Det er dog uvist, hvornår den første drage blev repræsenteret i litteraturen, men det menes at være i de græske heltedigte og i det gamle engelske heltedigt Beowulf, hvor helten støder på en drage, som han formår at slå ihjel, men han er meget såret efter kampen.

De vingede væsner ses også i nutidens bøger, film og computerspil. I Hobbitten møder vi dragen Smaug, som er en arrogant og ildspyende drage, og i Harry Potter og Flammernes pokal kæmper Harry og de andre deltagere i trekampsturneringen mod hver deres slags drage. Så det ser ud til at dragerne fortsat spreder sine vinger i vores kultur.

Personligt, så er dragen en af mine yndlings fantasyvæsner, og jeg er sikker på, at de kan byde på meget mere end slåskampe imod helte og samle på store skatte.

Hvad har drager af betydning for dig? 

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.