Vampyr

I den rumænske folketro er vampyrer beskrevet som levende døde eller omvandrende lig, der drikker blod af levende mennesker og dyr for at overleve.

I middelalderen tog kristendommen denne folketro til sig og brugte vampyrfiguren som et skræmmebillede. Hvis man var kætter, tyv eller prostitueret, så ville man efter sin død blive til en vampyr, som var et væsen, der aldrig kunne finde hvile i døden.

Sidenhen er der sket udviklinger med vampyren som fantasivæsen, især i litteraturen.
En af de mest populære litterære værker, hvor vampyren optræder, er klassikeren af Bram Stroker, nemlig Dracula fra 1897. her bliver vampyren mere menneskelig, og den får forførende træk, frem for at været et ildelugtende lig, der går hvileløst rundt i gaderne.

Fra denne 19. århundrede udgave af en vampyr og frem til det 20. århundrede ses en stor forandring af vampyren som fantasyvæsen. Vampyren har nu udviklet sig fra at være Dracula, der portrætteres som et billede på ondskab, og han er mere koldblodig end menneskelig, til at blive et objekt for forelskelse og et væsen, der udviser viljestyrke – og ja her henviser jeg selvfølgelig til Stephenie Meyers Twilight-serie, hvor Edward Cullen er en vampyr, der forsøger at holde sit indre rovdyr i bero.

Personligt så var jeg i tidernes morgen en stor Twilight fan. Det blev en periode i mit liv, hvor vampyren var et fantasyvæsen, som jeg virkelig dyrkede meget. Jeg læste meget litteratur, hvor vampyrer var repræsenteret.
Med årenes løb er det dog et fantasyvæsen, som jeg ikke fokuserer så meget på mere. Det er som om, jeg er blevet træt af at læse litteratur, hvor vampyrer optræder.

Hvad er dit forhold til vampyren som fantasyvæsen? Og læser du stadig mange bøger, hvor dette væsen er repræsenteret?

Follow my blog with Bloglovin