
Om mig
Hej! Mit navn er Tanja, og jeg elsker litteraturen og de rejser, som den tager mig på. Hvilket nok også er grunden til, at jeg er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab.
Om bloggen
Rejsen i litteraturen er min personlige blog, som hovedsageligt omhandler litteratur, film og kultur. Det litterære fokus kommer især til udtryk gennem de boganmeldelser, som jeg skriver her på bloggen. Når jeg anmelder bøger, så forsøger jeg at skrive på et ikke alt for akademisk- og litteraturvidenskabeligt niveau, men på en måde så enhver vil kunne forstå, hvad jeg mener om de rejser, som bøgerne tager mig på.
Udover det litterære er der også fokus på film, hvilket kan ses på siden Film vs. bog. Her sætter jeg især fokus på adaption, hvilket vil sige, at en fortælling skrifter medie. Hvilket i dette tilfælde er fra bog til film. Mange film er nemlig baseret på bøger, men det er ikke altid, at de adapteres på en positiv måde.
En tredje ting, som jeg fokuserer på her på bloggen, er kultur og oplevelser, såsom bloggerevents, teater mm.
Hvad læser jeg?
Genremæssigt læser jeg næsten alt, men jeg har som de fleste andre nogle favoritter, som er følgende:
- Fantasy
- Børnebøger og eventyr
- Dysotopi og utopi
- Klassikere
- Young-adult (ungdomsbøger)
Dette er dog ikke en komplet liste, så kom gerne med forslag til andre genre eller bøger, som du synes, jeg skal give mig i kast med. Du kan kontakte mig på mailen: rejsenilitteraturen@gmail.com